Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daaben efter Christi Indstiftelse
420
Kirke atvære, som er hellige Menneskers Samfund, Synder
nes Forladelse, Legemets Opstandelse og efter Døden det
evige Liv?
Naar vi nemlig sammenligne denne Opskrift med den Latin
ske i Roms Alterbog, som den skulde svare til, da vi beviislig
har faaet Daaben fra den Romerske Kirke-Stat, da sees det, at
vore Fædre har gjort flere egenmægtige Forandringer, sat »chri
stelig* istedenfor >almindelig« Kirke, indskudt Ordene »at
være« og >som er,« sat »Legemets* istedenfor »Kiødets« Op
standelse, og endelig indskudt > efter Døden « foran »det evige
Liv.«
Alt hvad vi nu her kan sige til vore Fædres Undskyldning,
uden at træde Guds Ære og Sandhed for nær, det skal vi vist
nok, og Herren har selv undskyldt dem, bedre end vi kan, ved
den Velsignelse, Han desuagtet har ladet følge med deres og
vores Daab ; men alle Undskyldningerne maae dog løbe derpaa
ud, at »de vidste ikke hvad de gjorde, « og vilde vi holde paa
Feilene, efterat de ere opdagede og Daabs-Pagtens Uforander
lighed oplyst, da var det paa een Gang saa letsindigt og saa
utaknemmeligt, at vi maatte have endnu langt mindre af Troen
end vi bekiendte. Feilene skal vi altsaa rette, uden Spørgsmaal
om, hvor store eller smaae de synes os, og her hjælper ingen
Undskyldning, thi hvad Andre gjøre, bliver deres Sag, vi har
kun at svare for hvad der staaer til os, og naar kun Pagten
oprettes tilbørlig hvor vi raade for det, er vi angerløse og
maae end ikke ønske at paatvinge Nogen Skin af hvad han
skyer.
Det er imidlertid let at indsee, at i Daabs-Pagten, som Gien
fødelsens Vilkaar, og i Troes-Bekiendelsen, som Vidnesbyrdet
om de Christnes Grund-Tro, er intet Ord übetydeligt, saa man
kan slet Intet forandre uden at røre ved Kirkens Øiesteen og
sætte dens Liv paa Spil, thi om Kirke-Lyset derved ikke sluk
kes, fordunkles det dog altid, blive de Døbte ikke dødfødte eller
stygge Vanskabninger, vil de dog altid faae en Lyde og findes
behæftede med en Sygelighed, der forknytter dem i Vexten og
har en sørgelig Indflydelse paa hele Levnets-Løbet.
Da Bekjendelsen ikke nytter uden Troen følger med, kan vi
vistnok ikke sige, om vore Fædre vilde vundet meget ved at
holde ligesaa fast paa den tre die som paa den første og anden
Troes-Artikel, thi Troen paa »den Hellig-Aands Gierning* var
i de sidste Tider aabenbar svag og skiæv allevegne, saa det
kunde synes bedst at være sin Skrøbelighed bekiendt, men dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
