Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daaben efter Christi Indstiftelse
428
dannede »christelig« ligesaalidt kunde være brugt ved Daabens
apostoliske Indførelse, som ved Indstiftelsen af Herren selv.
Naar man nu fortæller os, at denne hele Maade at tåge »Troen
og Daaben« paa, som Noget, der ei skal udledes eller bevises af
Skriften, men tages som det finries i Kirken, uafhængig af al
Skrift, er et Tilbagefald, eller dog en Tilbagegang til Papiste
riet, som sætter Traditionen over Skriften, da er det
egenlig slet ikke værdt at svare paa, blandt Andet fordi disse
Ærke-Protestanter selv maae tilstaae, det er i det Høieste en
blot Formalitet mere, vi derved faae tilfælleds med Papi
sterne, og da vi alt i Forveien havde ikke blot Søndagen og
de store Høitider, men Troen, Daaben og selv Skriften
tilfælleds med dem, kunde vi jo ogsaa sagtens dele en enkelt
Tanke med dem, uden derfor at blive mere Papister end vore
Lutherske Fædre var. Da imidlertid ogsaa oprigtige Christne
kan være smittede af den Overtro paa »Navne-Værdi«, som
er vore Dages store Ulykke, tør jeg dog ikke undlade, saavidt
det i Korthed kan skee, at oplyse det Latterlige i en Forkiæt
trelse, som selv Mænd, der vil giælde for ligesaa milde og frede
lige som høitoplyste, ikke har undseet sig ved at bifalde.
I sig selv betyder det Latinske Ord »traditio« hverken meer
eller mindre end Overlevering eller Meddelelse, og ei
alene bruger Apostelen Paul us det tilsvarende Græske Ord
om sin Christendom (1 Tim. 6 og 2 Tim. 1); men det er aaben
bar umueligt, at nogen Tanke eller Tale kan gaae over fra Mand
til Mand og fra Slægt til Slægt uden ved en Overlevering eller
Meddelelse, altsaa en Tradition, mundtlig eller skriftlig, og
Apostelen Paulus siger udtrykkelig (2 Thess. 2), at han vil
have sine Traditioner af begge Slags fastholdte, saa hvem der
vil udelukke den Mundtlige, faaer ikke blot med Papisterne
men med Apostelen at giøre. Følge vi nu Pauli Formaning
i Skriften, som dog vel maa være os tilladt, uden derfor at
kaldes enten hele eller halve Papister, da seer man strax, der
vilde kun blive Spørgsmaal om, enten den mundtlige eller den
skriftlige Tradition skulde sættes høiest, naar vi havde en
mundtlig og en skriftlig Tradition fra Apostlerne, som stred
mod hinanden, thi naar de skal holdes begge og lade sig godt
forlige, er det jo en tom Rang-Strid, hvilken der skal staae
øverst. Saavist nu imidlertid, som Apostlerne er tilforladelige
Hjemmelsmænd i aandelige Ting, da kan der ingen Strid findes
mellem deres ægte mundtlige og skriftlige Tradition, og naar
det syndes os anderledes, maatte vi ligesaa lidt foretrække den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
