- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
433

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Daaben efter Christi Indstifielse
433
at der virkelig fandtes, og findes endnu levende Christen
dom hos de Troende, der kun er døbte som Børn. Naar nem
lig Daaben efter Christi Indstiftelse, som vi her forudsætte, er
det christelige Livs og den levende Christendoms eneste Kilde
paa Jorden, saa kan Jesus Christus ikke lade denne Livs-
Kilde udtørres, og saa kan Livet i Christus ikke spores hos No
gen, hvis Daab er ugyldig. At nu Livet i Christus kun spores
hos meget Faa af dem, der døbtes som Børn, er desværre sandt
nok, men døbde man Vox ne med Sværdet over Hovedet, vilde
man naturligviis ogsaa kun hos Faa af dem spore Gienfødelsen,
og saalænge Barne-Daaben er en tvungen Sag, kan man der
for slet ikke Andet vente; men kan man blot hos en Eneste,
der kun havde Barne-Daaben, spore Gienfødelsen, da er der
med Barne-Daabens Gyldighed beviist. At nu Gienfødelsen og
Livet i Christus var i det Mindste hos Morten Luther kien
delig at spore, derom vil i det mindste alle troende Luthera
ner føle sig inderlig overbeviiste, og dermed beroligede, til Er
faringen lærer dem, at Barne-Daaben heller ikke hos dem selv
var ufrugtbar, men fødte det levende Guds Herligheds Haab,
der er »Christus i os.« Det Eneste, man endnu kunde sige, var
da, at de Voxnes Daab maaskee dog, under Troens Betingelse,
frembragde et kraftigere Liv og en klarere Bevidsthed deraf,
end der efter Barne-Daaben kan udvikle sig, og derfor burde
det allevegne, ligesom i England, beroe paa Forældrene, om
de vilde have deres Børn døbt som spæde, eller opsætte Daaben
til deres Skiels-Aar og Alder; men jeg vilde ikke tilraade en
saadan Opsættelse, da jeg troer, man er allerbedst skikket
til at døbes, før man veed Forskiel paa Høire og Venstre. Jeg
veed nok, dette vil synes Endeel af mine Medchristne en urime
lig Tale, thi selv naar man forsvarer Barne-Daabens Gyldighed,
pleier man dog van at erklære Daaben i den voxne Alder for
ønskeligere, saa Grunden, hvi de Høilærde ei allevegne tilraadte
den, var aabenbar kun Frygten for, at Mange, naar de blev
voxne, slet ikke vilde lade sig døbe, og at man dog undsaae
sig ved, som i Pavedommets Tid, at bruge aabenbar Vold. Dette
kan imidlertid umuelig være min Grund til at fraraade Daabens
Opsættelse, thi det er netop mit Ønske, at der aldrig meer blev
Nogen døbt, som ei havde Hjerte til at troe, og derfor ikke blot
hader jeg den tvungne Barne-Daab, men anseer det for util
børligt at døbe Børn af andre Forældre end dem, der, saavidt
vi veed, selv er troende Christne og vil giøre deres Bedste til, at
»Børnene blive ved Christus, ligesom de ved Daaben er ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free