Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Christelige Liv som et Christus-Lio
442
lige Øine, men ingensteds har Synderligt af. Hertil kommer
endnu vor Tids luftige Begreb om Aand og aandelig Virk
somhed, og haandfaste Begreb om Frihed og Personlig
hed, der, hvor de herske, giør ethvert levende Forhold mellem
Himmel og Jord, Gud og Menneske, altsaa ogsaa mellem Chri
stus og os, aabenbar umueligt, saa det er i sin Orden, at de
Christne, ligesaavel som Hellener og Nordboer, miste
Livet ved at opgive Aanden; men hverken er det dermed
forklaret, hvi det christelige Liv ogsaa i anderledes troende
Dage var saa sjeldent, saa dunkelt og svagt, ikke heller lærer
vor egen Erfaring os, at det bliver meer end dunkelt og svagt,
blot derved, at vi eftertragte en levende Forbindelse med vor
Herre Jesus Christus ved den Hellig-Aand, og slaae vor
Lid til Hans aandelige, virkelige Nærværelse hos og i sine Tro
ende. Vi kan derfor ikke standse herved, men drives bestandig
til nøiere at etterspore den aandelige Svindsots, Lamheds og
Døds Aarsager, vist nok ikke, fordi selv den klareste Indsigt
heri kan trøste os enten over Livets Savn eller Sygelighed, men
fordi vi føle, at alle Aarsagerne maae ligge hos os selv, og kan
ikke ligge hos Herren eller Aanden, som nødvendig baade
kan og vil virke lige kraftig, levende og glædelig paa alle tro
ende Slægter under alle Himmelegne, saa det maa i den Hen
seende være med Forskiellen mellem det Første og det Nit
tende Aarhundrede, som med den mellem »Jøde og Græke,
Skyt he og Barbar*, at den falder bort i samme Grad, som
Herrens Aand faaer Magt, og Han, som er igaar og idag og
evindelig den Samme, kommer til at leve, »boe og vandre« i
sit Folk. Spørgsmaalet var nemlig aldrig om Ensformighed
i de Enkeltes Stilling og Virksomhed, men kun om Aandens
og Livets Eenhed, som skrevet staaer, at »Gaverne er for
skiellige men Aanden er den samme,* og det christelige Livs
Hemmelighed er uforanderlig den, at de Troende ikke leve deres
eget men Hans Liv, som er død og opstanden for os, staae fast
paa den samme Tro, vandre med det samme Haab, og virke
og voxe i den samme indbyrdes Kiærlighed, til Hans Ære,
uden Hvem vi kan slet Intet giøre, og som derfor udretter Alt i
Alle.
Tidlig eller seent opdage vi nu, i Løbet af en alvorlig Under
søgelse, at foruden Spørgsmaalet om den Hellig-Aands gud
dommelige Personlighed, og Hans levende altomfattende
Virksomhed i Herrens Navn, er der endnu et andet dermed
paa det Nøieste sammenhængende Spørgsmaal, hvis rigtige Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
