Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Christelige Liv som et Chrisius-Lw
der var næsten ikke mere Spor af et christeligt Folke- Li v, da
Kirken gav sig Keiseren i Vold. Vilde man heraf slutte, enten
at det ingen Livssag er at bryde Herrens Anordninger, eller at
Kirke-Væsenet ordnes bedst af den verdslige Arm, da var det
vistnok topniaall Daarskab, men derimod skal det lære os,
hvorfor Herren har tilladt Fremmede at herske over os, og
giøre os beskedne, saa vi ikke forlange mere udvortes Fri
hed, end vi er modne til at ære Herren med, og nøies med den
Allernødvendigste. Hvor antichristelig derfor end den Tone
er, hvori Verdens Vise nuomstunder tale om den saakaldte
»ChristeligeStat«, der skal opsluge Christi Kirke for ret at
indlemme den i sig, og hvor klart end Aanden vidner om, hvad
det vil føre til og ende med i de sidste Dage, saa skal vi dog føie
og læmpe os efter Verdens-Magten, naar den blot tillader os at
holde fast ved Herrens Anordninger og voxe i Stilhed.
Denne Tilladelse kan nu de verdslige Fyrster give os enten in de
i deres Stats-Kirke eller u den for den, og hvilket der synes
dem bedst, skal vi taalmodig finde os i, om end den indskræn
kede Frihed, der undes os, maa kiøbes med Opoffrelser, og
naar jeg har foreslaaet den Danske Regiering at skiænke
os denne tarvelige Frihed in den i Stats-Kirken, ved at stadfæ
ste Præsternes selvtagne Frihed, der neppe lader sig afskaffe,
og løsne Sognebaandet, saa Lige kan søge Lige, da er det
ingenlunde, fordi jeg overseer, at det er baade den fattigste og
for christelige Præster farligste Frihed, de Christne kan
vinde, men fordi den aabenbar er Staten saa fordeelagtig og
den Danske Fredsommelighed saa beslægtet, at vilde man
ikke engang unde os den, da undte man os bestemt slet ingen.
Naar derfor Verdens Folk i dette Forslag vil see en hierar
chisk Bestræbelse, da er de enten meget kortsynede, eller de
misunde Herren og Aanden selv det alle rhemmeligste
og allerfrieste, kun af Troen udspringende og kun for Hjer
tet virkelige, Herredømme over Menigheden, og naar Med
christne laste mit Forslag som et halvt Forræderi, da maae
de være blinde enten for den aabenbare Uchristelighed, der
hersker hos Mængden af alle Statskirkers Medlemmer,
eller for den skjulte Livskraft i Herrens Ord, eller for
begge Dele. Denne Blindhed er imidlertid ogsaa en saa gammel
Skade, at skiøndt vor Herre underlig har lægt den hos nogle af
os, see vi dog af Hans syvende og sidste Hyrdebrev, at selv efter
vore Dage vil Menigheden trænge høit til »Øiensalve«, saa, naar
det kun maa lykkes Menigheden ved vort Syn at undgaae den
Grundtvigs udv. Skrifter VIII 445 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
