Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Forfølgelse
472
aldeles unaturlig, og under vor Stats-Kirkes indvortes opløste,
forvirrede Tilstand, saa aabenbar übillig og urimelig, at Reli
gions-Forfølgelse ingensteds og til ingen Tid (skiøndt det vil
sige meget) har gjort saa stor en Ulykke, som den vilde giøre her,
hvor den kun ved et Mirakel hidtil er hindret fra at giøre Stats-
Kirkens bedste Venner til dens Fiender, kaste Regieringens
troeste Tilhængere i Oppositionens Arme, og ødelægge det fre
deligste og kiærligste Folkeliv, der har blomstret paa Jorden !
Jeg stemmer derhos med »Kiøbenhavnsposten,« ligesom den
har stemt med mig (skiøndt vi ellers sjelden stemme overeens)
deri, at ved slige Leiligheder skal man aldrig regne Stats-
Geistlighedens Indvendinger, og giør bedst i aldrig at spørge
den om sin Mening, da det kun er at lede den i Fristelse, og
det i en Fristelse saa stor, at den endnu aldrig blev overvundet
i denne Verden. Saavidt jeg veed, har nemlig endnu aldrig
Mængden af beskikkede Læger anbefalet fri Udøvelse af hvad
de kaldte Kvaksalveri, eller noget privilegeret Laug med de
fleste Stemmer anbefalet Privilegiets Ophævelse,om det
saa end var Borger-Samfundet nok saa skadeligt, og maatte
ganske sikkert forberede Laugets Undergang, og hvorledes kan
man da vente, atenGeistlighed, der har Brev paa at herske,
og har ovenikiøbet stykket Herskabet ud, saa hver har faaet sin
Part, skulde i det Hele stemme for kirkelig Frihed? At nu hel
ler ikke den Danske Stats-Geistlighed i denne Henseende giør
nogen Undtagelse, det stillede desuden jo Hovedstadens
Geistlighed tilstrækkelig Borgen for, da man i Roe ski lde,
forleden Aar, var nær ved at anbefale Sognebaandets Løs
ning i samme Grad, som det findes løst i Hovedstaden,
thi desuagtet stemmede jo alle Kiøbenhavns Præster uden
Undtagelse derimod, og det trods Ordsproget, som siger, at
fælles Skæbne er sød, og trods den soleklare Fordeel det er
for en Stats-Kirke, som et Heelt, at man kan gaae ind ad
hvilken Dør, man vill Har altsaa vor Stats-Geistlighed ei
.engang kunnet finde sig i en Smule Opoffrelse af den enkelte
Sognepræst for hele Geistlighedens og Stats-Kirkens Skyld, ei
engang kunnet finde sig deri paa en Tid, da den dog veed, den
ligger i en aabenbar Sel v-M o d s i g e 1 s e, som, naar Sognebaan
det ikke løses, maa udrydde al statskirkelig Fromhed hos
Folket og fremtvinge Secter; hvorledes skulde den da stemme
for en Frihed, der unægtelig giør et Skaar i hele Geistlighe
dens udelukkende Privilegium, og kan for den Enkelte have
langt übehageligere Følger end at dele Tilhørere, Confirmander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
