Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord
greb om lovlig Tryghed hører det netop, at man ikke seer Noget
pludselig gjort til Brøde, som hidtil enten udtrykkelig eller
stiltiende var tilladt, og endelig, at det ingenlunde kan være
mig som Taler og Skribent for ramme Alvor det Samme,
enten mine Tilhørere og Læsere tænke, jeg siger hvad jeg mener,
eller at jeg med Flid fordreier min sande Mening, fordi jeg ikke
tør sige den. Naar jeg saaledes, baade i nærværende Tale og i
en egen Afhandling om Nordens Forening (Brage og Idun
B. I), lægger Vægt paa, at det er ingen borgerlig men en
aandelig og videnskabelig Forening, jeg ønsker, da tabe
alle de Grunde,jeg derfor kan give, om ikke deres hele, saa dog
deres halve Vægt og Virkning, naar man veed, at jeg var udsat
for et Søgsmaal paa »Ære, Liv og Gods,« hvis jeg vovede at
vedkiende mig en anden Mening, thi man kan aldrig bedre tåge
Kraften fra de Meninger, man ønsker udbredte, end ved at sætte
urimelige Straffe for dem, man ikke kan lide. Det klinger smukt
nok, at hvem der har en vigtig Sandhed at kæmpe for, maa
trod se alle Farer, og at hvem der vil udtrykke sig beskeden
lig, kan ogsaa vente at slippe naadig, om han end yttrede en
übehagelig Mening; men jeg veed af Erfaring, at man kan være
en bekiendt Vove ha Is paa Papiret, uden dog at ville vove
enten sin Hals eller sin Rolighed for Andet end hvad man, efter
modent Overlæg, vil leve og døe paa, og om at slippe naadig
har baade jeg og flere Dannemænd en ganske anden Mening
end Jur i ster ne; thi de kalder det »naadig Straf,« naar en
stakkels Skribent tiltales paa Ære, Liv og Gods, og bliver dog
enten frikiendt imod at betale Processens Omkostninger,
eller slipper dog med en klækkelig Mulkt og nogle Aars
Cen sur; men selv en blot Frikiendelse uden klækkelig Er
statning, i en Sag, der reises af det Offenlige mod en Taler
og Skribent uden soleklar lovlig Grund, det kalder jeg, og vist
de Fleste af Danmarks bekiendte Talere og Skribenter, en
meget haard Behandling ; thi uden engang at tale om hvad vi
indvortes tit kan lide derunder, da kan vi meget let derved
tabe Saameget baade af vore Medborgeres Agtelse, af vor Lei
lighed til at gavne, af vor Tid og lovlige Næring og af vore gode
Udsigter, at det seent eller aldrig forvindes. Ønsker derfor det
Danske Folkeraad, at der skal blive ikke færre men flere
gode Talere og Skrivere i Landet, som gierne giør deres
Bedste og vover hvad de kan overkomme, for at oplive og op
lyse deres Landsmænd, da bør Det virkelig ikke samles igien
uden at bønfalde Majestæten om en ny Lov for offenlig
Grundtvigs udv. Skrifter VIII 477 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
