Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Nordens historiske Forhold
484
nen holder paa de grønne Naale, men allevegne dog umis
kiendelig i Tidens Løb, fordi Nordens tre Hove d-Stammer
forholde sig omtrent til hinanden, som loner, Dorer og Æo
ler fordum i Grækenland, om hvem Ingen tvivler, at de jo
havde Folke-Aand tilfælles, da de var i Aande, og at det var
denne Græske Folke-Aand, der ene satte dem istand til baade
at forsvare Fædrenelandet mod de mylrende Barbarer, og til at
øve alt det Storværk med Haand og Mund, der har gjort dem
verdenshistorisk berømte og uforglemmelige, ligesom det igjen
var Tabet af denne Fælles-Aand, der gav deres blomstrende
Folkeliv sin Helsot og lod dem synke fra al Verdens Beundring
lige ned til Tyrk ernes Spot. Staaer dette kun levende for os,
da undrer det os ikke længer, at de Nordiske Grander, da Fæl
les-Aanden tabde Herredømmet over dem, vendte i Forblindelse,
til fælles Skam og Skade, deresVaaben mod hinanden, og spildte
deres Kæmpe-Kræfter, istedenfor at samle dem til Storværk og
kappes om en Broderpart deri, men det maatte snarere undre
os, at Ulykken ikke blev større, saa de dog hidtil undgik den
dybe Fornedrelse, som Grækerne maatte friste; det undrer os
ikke, at Norden tabde sin indvortes aandelige Selvstændig
hed, der nødvendig staaer og falder med Aanden, men maatte
snarere undre os, at den Udvortes og Verdslige dog blev nogen
lunde hævdet. Ogsaa dette kan og skal imidlertid Nordens
Historie vise Grunden til, at den er let at giætte, naar man
lægger Mærke til, at under alle Himmel-Egne, hvor Folkene
skabde sig Guder, der ligne de med Nødvendighed deres Guder,
som deres Aands Førstefødte og deres Hjertes Kjæledægger,
saa vi maa baade hos Græker og Nordboer selv vente
samme Fællesskab, som de indførde og vedligeholdt, Hine
paa Olympen og Disse i Asgaard, og da er det i sin Orden,
at ligesom Fællesskabet mellem Odin, Thor ogFrey over
levede al øiebliklig Fortørnelse, saa de selv i Ragnaroke
stod, som fuldtroe Venner, Last og Brast med hinanden, det
da gik og gaacr ligedan med Nordens tre Hoved-Stammer,
skiøndt det gik anderledes med Grækenland s, hvis Zeus,
Poseidon og Pluto vel var Brødre, men gjorde dog kun fæl
les Sag, da Kampen paa Liv og Død med de gamle Titaner
nødte dem dertil, og kunde neppe enes om at skifte Arv, slet
ikke om at leve broderlig med hinanden, som Aserne, i Fryd og
Gammen. Derfor finde vi da ogsaa, at Nordens Kæmper
blev aldrig hinanden saa gramme, de jo dråk venligt Forlig
paa Valhals Bænke, medens Agamemnon og Achil end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
