Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
507
ling af de Græske Myther med alle deres Guder og Gudinder
betegne vi med Rette paa Billed-Sproget saaledes: at den Ro
merske Pluto, som var en reen Djævel, smed den Græske
Pluto i Tartaros, røvede Persephone, førde hende til sit
Elysium, som var et reent Helvede, lod hende ikke engang
beholde sit smukke Navn, men kaldte hende Proserpina
eller Krybersken, og mishandlede hende paa det Grueligste,
saa hun maatte ikke blot snakke Latin, hvorved hendes
smukke Ansigt blev reent fortrukket, men hun maatte ogsaa
malke hans sorte Kvæg, føde hans sorte Sviin, og, naturligviis
med visne Blomster, bekrandse disse hans ækle Offer-Dyr. Om
jeg nu, under disse Omstændigheder, ved Hjelp af Nordens
Aand, udrev Persephone af Tyrannens Kløer og førde hende
til As ga ard, hvor hun dog alle Dage kunde vente bedre Kaar,
enten som Selskabs-Dame hos Freya, eller som Markgrevinde
paa Himmelbjerget, da Heimdal, saavidt jeg veed, er ugift
endnu, synes De da virkelig, det var nogen Synd, eller at La
tinerne havde Ret til at sige, jeg forgreb mig paa den Clas
siske Skiønhed og bortførde Proserpina fra sin ægte Ge
mal til at være Slavinde hos Nordiske Barbarer?
Jeg kan naturligviis ikke selv være Dommer i en Sag,jeg selv
er indviklet i, men jeg kan, og troer, jeg bør tiltale Dem, som
de Engelske Dommere tiltale Nævningerne (Juryen) naar
deterFædrenelandet vigtigt at faae en behagelig Kiendelse,
saa jeg vil sige : De maae dømme paa Ære og Samvittighed,
men de maae betænke, at De er selv Sønner og Døttre af Nor
dens Natur og Nordens Aand, og betænke, at den Romer
ske Tyran vel ikke har ladt vor Idunne malke sine sorte
Kiør, men har gjort værre end det, har smidt hende, reent ud
sagt, paa Møddingen, hvor hun maatte omkommet for længe
siden, hvis ikke en fattig Islænder havde givet hende Husly,
for at fortælle hans Børn Æventyr! Fremdeles maae De betæn
ke, at skiøndt selv Botanikerne tilstaae, vi har i Danmark,
forholdsviis, et rigt Blomsterland, og skiøndt vi selv kan see, vi
har meget smukke Piger til at gaae i Enge, saa vilde dog Græ
kerinden, som, langtfra at træde Blomster ned, træder Blom
ster op under sine Fødder, og har fra Barnsbeen en mageløs
god Smag baade til at vælge Blomster og binde Krandse, være
en meget behagelig Veninde, baade de lange Sommerdage og
de lange Vinteraftener, og være det ikke blot i Danmark, men
i hele Norden, der ikke af Naturen er saa blomstrende, som
vores lille Vænge, men har dog Aand, og skulde have baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
