Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
end har faaet dem fra, holder alle Aser nes Kraft og Munter
hed vedlige, og skiøndt I dun ne ogsaa maa gifte sig, skeer
det dog ikke ved nogen Bortførelse, ikke heller er det saadan
en gammel Knark, som Pluto iHades, hun faaer til Gemal,
men Brage, Skjaldre-Mesteren i Val hal, en meget smuk Mand,
der vel maa høre af Loke, det Skarn, at han er ingen Helt,
men er dog alle Kæmpers Lyst, taler ypperlig for sig, spiller
godt paa Harpe og lever godt med sin Kone, saa, var han ikke
gift, kunde Persephone aldrig faae en bedre Gemal, og kunde
man i Valhal nøies med Blomster-Krandse, skulde jeg ogsaa
ønske ham den smukke Persephone!
Uden nu just at ville giøreld unne tilNordensMythologi,
finder jeg dog, de har Saameget tilfælles, at de i Skj alde-Mun
den er nær ved at smelte sammen, og har jeg iaften ladt Per
sephone forestille den Græske Mythologi, maa jeg nødvendig
lade Idunne forestille den Nordiske, der virkelig fra Arilds
tid er B rages Gemalinde, og har virkelig Noget i sit Skiød, der
ligner de berømte Guld-Æbler, thi allerede ved at sammen
ligne Nordens Mythe-Bøger med Grækenlands, begge Ed
daerne med Hesiods Olympiske Stamtavler og A polio dors
mythiske Bibliothek, har jeg paa den Nordiske Side fundet et
Liv og en Friskhed, som fattes paa den Græske, og skiøndt
Nordens Mythologi for Øieblikket just ikke lever høit i
Kiøbenhavn, saa lever den dog, mens den G ræ sk e er aaben
bar steendød i Athenen, saa Mage til Nordens seilivede
Myther søger man forgiæves under Solen. Vist nok var der en
Tid, og det en lang Tid, da ogsaa Nordens Mythologi syndes
for bestandig død og borte, men derfor ligner den kun saameget
mere Idunne, som ogsaa blev borte engang, men kom, til alle
Asers Glæde, lykkelig og vel tilbage, ligesom Nordens Mythologi
i det Nittende Aarhundrede. Herved er naturligviis den gamle
Historie om Idunnes Bortførelse paa en Maade blevet ny
igien, og da den ender godt, blevet dobbelt glædelig, saa Da
merne har vist ikke noget imod at høre den.
Det var nemlig Loke, den Uglspil, der immer haltede mellem
Aser og Jetter, som engang, han var i Knibe, lovede Jetterne
at lokke Idunne ud fra Asgaard, hvor de kunde snappe
hende, og det lykkedes kun alt for vel, saa Idunne forsvandt
med Guld-Æblerne, og Aserne blev, før de vidste det, gamle og
graa, men da de fortalde ham, der havde spillet dem det Puds,
at han havde spillet paa sin Hals, og vilde blive den Første,
der foer til Hel, hvis han ikke skaffede Idunne igien, saa
Grundtvigs udv. Skrifter VIII 509 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
