Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
514
»Damer og Herrer«, da er jeg ligesaa raadvild, som Odin var,
da han red til Mi mers Brønd og pandsatte sit Øie, som han
skulde betragte den skiønne Natur med, saa jeg kommer vel til
at giøre det Samme, thi vel er jeg ikke bange enten for den
Romerske Pluto, eller for Nogen af de gamle Herrer, naar
jeg har Dam erne paa min Side, men med de unge Herrer
tør jeg paa ingen Maade prøve Styrke, især fordi Damerne,
skiøndt det er en stor Hemmelighed, godt veed, det er Deres
varmeste Venner, som De, for lidt offenlig Roes af en gam me l
agtig Herre, igrunden aldrig kan nærme at støde fra sig. Trods
al min Uskyldighed er det da saalangt fra, jeg tør regne paa
Damernes Medhold mod de unge Herrer, at jeg ikke engang
tør vente synderlig Medlidenhed, naar jeg taber Slaget, thi for
deres varme Venner er Damerne gruelig partiske, og des
uden er det Damernes Ordsprog : heller død end raadvild, saa
der ligger immer noget Spidst, som en Knappenaal, i det, naar
de beklager en stakkels Mand, fordi han er ællevild, og selv
Odin vilde kun faae en daarlig Trøst, om han beskrev dem
alle de vilde Stier, han maatte træde for at bede om Raad, og
de dyre Domme, hvori han maatte kiøbe dem.
Uagtet jeg derfor slet ikke veed, hvordan jeg skal kunne lukke
Skjalde-Munden op uden at rose Damerne og sætte dem
først, saa maa jeg dog paa Øieblikket see til at forlige mig med
de unge Herrer, som baade har den Stærkeres Ret og har
Damerne i Baghaanden, og iaften vil jeg da ikke blot, om jeg
kan huske det, bestandig sige »Herrerog Damer«, men ogsaa
fortælle det Allerværste om Damerne, som jeg kan finde, de
Græske Skjalde nogensinde har taget i deres Mund, og jeg vil
overdøve min poetiske Samvittighed ved at beraabe mig paa
Damernes eget Exempel, som i Henseende til Roes og Fortrin
kun bryder sig lidt om Skin og Offenlighed, naar de i Hemme
lighed kun virkelig nyde deres Ret.
Den værste jordiske Dame, jeg nu har kunnet finde i de Græ
ske Myther, er naturligviis Pan do ra, hvis Æ ske er blevet til
et Ordsprog for alle de Ulykker, som fløi ud af den, og skal,
efter Grækernes Sigende, endnu plage al Verden. For imid
lertid at komme rigtig til Pan dora, maae vi nødvendig begyn
de med En af de gamle Titaner, Prometheus, som stjal
Ild fra Zeus og forærede Menneskene, men blev til Straf smed
det fast til Kaukasus, hvor en Ørn daglig hakkede hans Le
ver, til endelig H er a k 1 e s skiød den og løste Titanen, saa han
fik Lov til at døe. Med denne Hevn, hedder det, var Zeus dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
