Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
533
en Anelse af sin egen Bane, der var eensartet med Menneske-
Aandens i det Hele.
Dette Glimt findes i den lille Fortsættelse af Kronos-My
then, som gav Skygge-Riget en mærkværdig Dronning i Dat
teren af Zeus og Demeter,den skiønne Persephone, og
skiøndtjeg, lidt uordenlig, alt engang har slaaet paa den Stræng,
maa jeg dog her for en Ordens Skyld atter berøre den.
De meter (Latinernes Ceres) med Axe-Krandsen er nemlig,
som man veed, Frugtbarhedens Gudinde, men naar My
thologerne herved tænke bogstavelig paa »Markens Grøde«,
da glemme de, atßilled-Sproget tilhører Digterne, der, lige
som Himlens Fugle, hverken saae eller høste eller samle i Lade,
og synge derfor aldrig hø it om Ager-Dyrkningen, men vel om
hvad der i den indvortes Verden ligner den, og det er en vis
hemmelig Udvikling, hvorved Aanden fordyber sig i Hjertet og
gjenfødes paa en Maade derigiennem, hvorfor ogsaa Demeters
ogPersephones Mysterier spillede en ganske overordenlig
Rolle i den senere Græker-Tid. Deri vil vi nu ingenlunde for
dybe os, men berøre det kun, som Tegn til, at Grækerne selv
fandt en dybere poetisk Mening i Mythen om Persephones
Bortførelse af Pluto, som har sin klareste Side i Poesiens
Historie, hvor man altid finder et idyllisk Mellem-Spil, som
naar Datteren af Zeus daler ned fra Olympen til Tempe og
morer sig med at plukke Blomster; thi derpaa følger altid et
mere eller mindre tvungent Ægteskab mellem Billed-Spro
get og Forstanden, hvoraf der udspringer en poetisk
Kon st, som let bliver dødfødt, ogsaa tidtkvæles i Fødselen og
er hi dt il, som den Førstefødte af »de kloge Børn« aldrig ble
vet gammel. I Persephone-Mythen ymtes der saaledes vel om,
at Persephone blev Moder til en mærkelig Søn, ved Navn
Zagreus eller Opliveren, men han forsvinder strax, eller
sammensmelter dog med Bachos, hvad der endogsaa giør det
meget vanskeligt her at tale om ham, da Damerne vel maae
ansees for naturlige Medlemmer af »Maadeholds-Selskabet« og
maaskee selv af »Totalafholdenheds-Foreningen*, saa det blotte
Bacchos-Navn kan synes at lugte af Alcohol. Kunde det
imidlertid gaae an, vilde jeg dog gierne tale et godt Ord, om
ikke for Brændevinet, som Grækerne i alt Fald ikke dråk,
saa dog for Drue-Blodet, som selv de græske Damer skal
have baaret Godhed for, og som Digterne saa stadig have be
sunget, at man slet ikke kan tvivle om, de jo baade har smagt
det og fundet Smag deri. Var jeg nu Præst i Preusen, da gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
