Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
v.
Leto-Børnene og Niobe.
Jeg var nok sidst lidt uartig mod Dam erne, men jeg kan
ikke ret huske, hvad jeg sagde, og derfor haaber jeg ogsaa, at
Dam erne har glemt det, eller vil dog undskylde det med
Dunsterne af det store Miød- Bryggeri under Ygdrasil,
som jeg var saa indtaget af, at i det Øieblik regnede jeg alle
Mus erne for ingen Ting, ligesom de unge Studenter i et godt
Lag, naar det gaacr over Midnat; men ligesaalidt som det
dog kan være Deres Alvor, ligesaalidt var det heller mit, for
jeg har ikke glemt, hvordan det gik den gamle Skjald Thamy
ris, som bildte sig ind, han kunde overdøve Muserne, men
blev saa slaaet med Blindhed, som er den naturlige Straf, det
Skiønne giver sine Foragtere. Min Mening var da egenlig kun
den, at ligesom Nordens Kæmper naturligviis kunde grave
en dybere Brønd end Grækernes Pegasos kunde træde op
under sine Fødder, saaledes kan, naar man seer paa Høiden
ogpaa Kræfterne, hverken Muserne eller deres Moder maale
sig med Mimer, hvad de, som Damer, heller ingen Skam har
af, da det tvertimod vilde klæde Dem gruelig, om de var saa
jettehøie og bredskuldrede som den gamle Miød-Brygger, og
det følger af sig selv, at vilde han maale sig med dem, enten i
Smukhed, Smag, eller Sang-Stemme, da blev han til Latter.
Sagen er da igrunden her som allevegne, at Ordsproget har Ret:
der er ikke bedre Mennesker til end Mandfolk og Fruentim
mer, saa det giælder kun om, at de lærer ret at forstaae hver
andre, og at indsee, de er i alle Maader hinanden uundværlige,
saa, uden Damer, var Verden enten tom og øde eller dog kold
og stiv, og uden Herrer var den ensformig og beklemt, kort
livet og værgeløs. Om dette Tvi 11 ing s-Mærke paa Menneske-
Naturen tvivler i det Hele heller Ingen, men naar man deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
