Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
555
At for Resten Græker-Aanden, hvad der saa end var Til
fældet med Niobe, dog virkelig havde Øie paa den urimelige,
desværre, baade gamle og ny, Misundelse og Rangstrid mellem
Poesien og Musiken, der dog altid smukt burde følges ad
som Kiæreste-Folk eller dog som gode Venner og Veninder, og
at Græker-Aanden, naar det kom til Stykket, gav Poesien vun
det, det seer man grandt af den naragtige Fortælling om Mar
syas, der vel ikke havde opfundet Fløiten, men dog fundet
den, da Pallas Athene smed den bort, fordi hun saae i Spei
let, at de oppustede Kinder klædte hende stygt. Samme Mar
syas blev nemlig saa kæphøi, at han udæskede Apollo til en
musikalsk Væddestrid, men da Apollo vendte op og ned paa
sin Guitar og Marsyas naturligviis ikke kunde giøre ham
det efter med sin Fløite, maatte han ikke blot give tabt, men
blev hængt i det næste Træ og fla a et. Det Sidsle er nu slet
ikke smukt, skiøndt det er Græsk, men jeg formoder og
saa, det er kun en plump Misforstaaelse afGrammatikerne,
saa Di gtere n har kun sagt, at Marsyas »gik ud af sit gode
Skind,« og dermed meent det Samme som En af os, og det
var rimeligt nok, naar den stakkels Spillemand skulde vende
Fløiten, og det var, i mine Øine, ikke nær saa urimeligt et
Forlangende af Apollo, som det ved første Glimt kan synes;
thi det giver os virkelig et Billede af den »Frihed«, som Poe
sien aabenbar har forud for Musiken, og som falder bedst i
Øinene, naar de Begge bruger »Haand og Mund«, og det gjorde
jo baade han, der spillede paa Fløite og han, der sang til Gui
taren!
Har vi nu i Leto-Gruppen med Niobe seet et smukt og
levende Billede baade af Poesiens Fødsel, af dens aabenbare og
lønlige Virksomhed og af dens kildne Forhold til Musiken,
da kan det ikke være Haabet om at see noget Smukkere af det
Slags, der frister os til at vende Øiet mod Norden, som jo umu
lig fra denne Side kan maale sig med Græken lan d ; men Her
rerne veed nok, det er en farlig Sag at glemme sig selv over
det Smukke, og det giælder ikke mindre i det Store end i det
Smaa, saa Grækerne maatte selv ønsket, der havde været lidt
mere Grundighedi deres Betragtning af Poesien, om Billedet
end derved havde tabt lidt af sin smukke Runding. Kunde der
for Nordens Kæmper, som nøiedes med Grundigheden, nu
fra deres Gravhøie overskue Følgerne, da vilde de, langtfra
at angre Nøisomheden, lykønske baade dem selv og os med
den, og de nød virkelig paa en Maade dette fornøielige Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
