- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
557

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brage-Snak
Grundtvigs udv. Skrifter VIII 557 36
Man seer for Resten nok, de otte Fødder har nærmest
hjemme i Nordens gamle Verse-Maal, hvortil Sleipner,
for at tækkes Odin, som Skjalde-Konstens Fader, maatte
> træde Takten*, og om Skibbladners Medbør kan man
nemmest faae et levende Begreb ved at lytte til de unge Sang
møer, naar de kvæde gode, gamle Viser midt iblandt os ; thi da
gaacr Skibbladner med alle Nordens Guder jo for fulde Seil
igiennem Øre-Sund!
Dog, for at slutte med Noget, der ligger Leto-Gruppen lidt
nærmere, vil jeg bemærke, at da Skjå Id en Stærkodder slog
Fløitespilleren ved Kong Ingels Bord under Øret, saa han
havde nær tabt baade Næse og Mund, da var Spasen slet
ikke grovere end da Apollo fla a e de Marsyas, og at Kiven mel
lem Leto og Niobe har et mærkværdigt Sidestykke i Kam
pen om Nanna mellem Halvguden Balder og Spilleme
steren Hother hos Saxo. I denne Kamp seirer nemlig Mu
siken ved List over Poesien, og denne sørgelige Begivenhed,
der dog ikke blev uhevnet, mindes vi levende om ved den
reisende Spillemand, der engang kom til Erik Eiegod, og
beviste kun alt for godt, han kunde giøre Folk bindegale med
sin Strængeleg; thi skiøndt det klinger æventyrlig, har vi dog
historisk Hjemmel for, at først spillede han saa sørgelig, at Alle
stod med Taarer i Øinene, derpaa saa lystig, at Alle dandsede
og sprang, men endelig saa vildt, at Folk gik fra Samlingen
og Kongen foer op og slog Fire ihjel, før man fik ham styret.
Da jeg imidlertid, som sagt, slet ikke forstaaer mig paa Musi
ken, kan jeg hverken sige, om der er nogen Rimelighed i den
Tale, eller om der virkelig i vore Dages Musik, der jo tit skal
være »rasende deilig« er Noget, der ligner den gamle Spille
mands Konst, som skal have gjort sig selv saa gal, at han først
kom til Besindelse, naar man rev Harpen fra ham og slog ham
for Panden. Kun det veed jeg, at Brage slog Harpen, men
Harpen slog aldrig Brage, og at det maa være Nordens Lykke
baade tidlig og silde, baade først og sidst, det skal være mit
inderlige Ønske !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free