Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
581
som i det mindste har megen Sands og Takt for Alt, hvad der
er stort og smukt og godt, saae hos Herrerne hvad vi savnede
hos os selv, da vilde vi ikke blot elske og beundre og besynge
dem for det, men vi vilde kappes med dem, ved at vise dem
det meget Gode, Herrerne selv tilstaaer, trods alle vore Feil og
Mangler, er ved os, og det vilde unægtelig blive en skiøn Tid,
naar Verden saae alt det Gode, der er ved Damer og Digtere,
og saae Herrerne daglig forbedre sig, det vilde være Gylden-
Aar et , som forklarede Guld-Alderen, det store Gylden-Aar,
som fra Hedenold var Nordens stolte Haab, og som Nordens
Aand og Dannerkvindens yndige Smiil endnu hos mig har be
styrket saa godt, at, trods Herrernes Spot og slet ikke yndige
Latter, er jeg blevet gammel med det, og tænker slet ikke paa
at tåge det med mig i Graven, da Haabet, det store Seiers-Haab,
er fra Hedenold vant til, trods Vinter-Kulden, at blomstre i Nor
den, blomstre paa Kæmpehøiene, blandt tætte Bautastene af
Sønner over Fædre !
Dog, jeg burde forudseet det, da jeg kom til at nævne det
Nordiske Haab, min tro Fostbroder giennem en heel Men
neske-Alder, at Svagheden, som Digterne ogsaa har tilfælles
med Damerne, vilde overraske mig, den Svaghed, at Øiet løber
over hvor det ikke skulde, naar det pludselig staaer levende for
os hvad vi inderlig elske og skulde hilse med Smil, og skiøndt
det hos os hverken kvæler Ordet eller Munterheden, saa kyser
det dog Dværgene bort, som altid, naar de seer Regnbuen,
venter et Tordenslag, og af Dværgene var det dog, jeg skulde
lært det gode Raad, jeg lovede Damerne, saa det faaer nu bie
til en anden Gang, og jeg er vis paa, at Damerne ogsaa heller
taaler ’Herrernes Korstog mod Forfængeligheden et Par Dage
længer, end De vil vende Tankerne fra Guld-Alderen og
Gylden-Aaret, naar de først er kommet paa Tale, og dem
var det da ogsaa egenlig jeg vilde tale om iaften, for Damerne
veed nok, saavelsom Digterne, at er der meget Godt ved os, da
er det Levninger fra Guld-Alderen, Barndommens Guld-Al
der, som Kvinden og Skjalden kiende bedst af Erfaring og kom
me kiærligst ihu, men det skulde ogsaa altid ret være kiendeligt
i vort Norden ; thi skiøndt Nordens Aand, som vi veed, var som
Fyr og Flamme til Kamp og Storværk og som Klippen til Fost
broder, saa var det dog igrunden en meget barnlig Aand,
lutter Fryd og Gammen i et godt Vennelag og grædenem i Hjer
tets Anliggender, myg i Kiærligheds Haand til at svøbe om en
Finger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
