- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
603

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brage-Snak
603
kun et lille Æventyr, som endda maa giemmes tilsidst, for
begyndte jeg allerede nu med den Mand, der var engang, da
kom jeg snart til Snip, Snåp, Snude, nu er Æventyret ude, og
det hjalp vist ikke, at jeg, efter min Børnelærdom i Borgestuen,
lagde til : Tip, Tap, Tønde, nu skal en Anden begynde, for hvem
af Herrerne vilde vel løse mig af i denne Stilling! Derfor seer
De selv, at, skal Enden blive nogenlunde taalelig, maa jeg see
at trække Tiden ud med hvad der vil falde mig ind, og det, om
muligt, saaledes, at Tilhørerne dog kan tænke : nu kommer det,
eller: nu maa det dog snart komme; thi det er nu engang det
Vovestykke, jeg iaften maa prøve: om De kan holde ud at høre
paa en gammelagtig Digter og Historiker, som virkelig staaer i
den Forlegenhed, at der er Noget, han maa have sagt, førend
han kan gaae videre, og kan dog ikke komme til det, førend det
tilsidst plumper ud og giør paa en Maade Opsigt, ligesom disse
Foredrag paa Borchs Collegium i det Hele.
Saa vil jeg da begynde, som Damer ne nok veed, alle Æven
tyr begynder paa Dansk: der var engang en Mand, men det
var ingen Thor og det er intet Æventyr, jeg vil fortælle om
ham, for jeg kan godt huske, den samme Mand var knap af
Middel-Størrelse og gik paa To ligesom En af os, skiøndt han
gik lidt skævt og det gik ogsaa skævt med ham tilsidst, stakkels
Mand ! for Historien begynder godt nok, som saamangen skik
kelig Mands og selv høi Embedsmands: han blev Student og
fik et lille Levebrød, men den ender meget tragisk, og ingen
lunde, som deres sædvanlig, der faae de smaa men visse Leve
brød, for den ender ikke med: og saa døde han, nei, den
ender med: og saa, efter nogen Tids Forløb, saa mistede den
stakkels Mand sit lille Levebrød, og det, veed De nok, man hos
os kalder meget sørgeligt. Ja, naar en Mand døer, som havde
et lille Levebrød, da tænker man : nu, døe skal vi Alle, og Ens
Død, en Andens Brød, og, der er Nok om det ; men naar en
Mand, uden at døe, mister sit lille visse Levebrød, da spørger
alle Folk hos os : men hvad skal han da leve af, med Kone og
Børn? Svarer man nu: ja det faaer at blive hans Sag, da kom
mer gierne det Spørgmaal: men hvad har han da gjort? og
saaledes spurgde man da ogsaa om den stakkels Mand, hvis
Historie jeg her fortæller, og da man fik til Svar: han har In
genting gjort, da slog man Hænderne sammen og sagde høit:
ingen Ting gjort, og dog miste sit Levebrød! Det er jo dog
forskrækkeligt! Ja, De leer nok ad det, og det er jo ogsaa en
latterlig Historie, men det Mærkeligste, synes mig dog endnu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free