Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
Kammen paa mig efterhaanden, som Engelskmanden mødte
alle mine Kritiker med den simple Sandhed, at naar man for
ud vilde tænke paa alle mulige Ting og Tilfælde, Maader og
Misbrug, da fik man virkelig ingen Ting gjort, og sluttede saa
regelmæssig med Spørgsmaalet: eller hvad giør vel I? Herved
maatte jeg nemlig omsider gaae til Bekiendelse, baade paa mine
egne og paa mine Landsmænds Vegne, og tilstaae, at, skiøndt
vi havde baade Lyst og Evne til at giøre meget Godt, saa tænk
de vi dog saameget paa de visse Levebrød og paa alle mulige
Ting, hvoraf det Ene skulde giøres og det Andet ikke forsøm
mes, og paa alle mulige Hindringer og Misbrug og Miskiendel
ser af rene Hensigter, at vi rigtignok ingen Ting gjorde, som
var værd at tale om. Til dette Skriftemaal har jeg intet at lægge,
undtagen, at det naturligviis kun giælder Herrerne og slet
ikke Dam erne, dels fordi Dam erne netop hos os sjelden er
ledige, og dels fordi deres egenlige Bedrift maa være en Hem
melighed. Det har jeg ogsaa lært iEngeland; thi da jeg der
gjorde mig saa næsviis at spørge, hvad Damerne bestilde, siden
man aldrig saae dem i Vindvet og sjelden paa Gaden, og de gik,
som jeg hørde, ikke i Kiøkkenet, klædtes mest som Markens
Lilier, der hverken sye eller spinde, og syndes mig heller ikke at
læse eller lære meget, da fik jeg det korte Svar: det er en Hem
melighed, og skiøndt jeg i Førstningen loe kiækt ad det, saa
har jeg dog siden ogsaa deri maattet give Engelskmanden Ret;
thi vel see og høre især vi meget af Damerne, der er os saa
uundværligt, som det daglige Brød og over al Beskrivelse for
nøieligt; men deres egenlige historiske Bedrift i deres Høst
og travle Tid, som vor Manddoms-Alder skulde svare til, det er
dog en stor Hemmelighed, der kun paa en Maade røbes, naar
en virkelig stor Mand ærbødig kysser sin lille Moder paa Haan
den, og hun da, henrykt derover, glemmer sig selv og kysser sin
store Søn paa Munden for alle Folks Øine !
Det var en meget lang historisk Indledning til et lille mythisk
Æventyr, men jeg kunde ikke giøre den kortere, dels fordi jeg
maa see at trække Tiden ud, og dels fordi vi i den sorte Skole
kun har lært at giøre een Ting taalelig godt, nemlig at kriti
sere, sædvanlig vel hinandcn, men, har vi Luner, dog imellem,
for Løiers Skyld, os selv med, og endelig, fordi jeg umulig kan
tænke paa, at der var engang en Mand eller en H alvgud, som
hedd Thor, uden at falde i Tanker over: hvorfor der ikke
længer gives saadanne Mænd eller Halvguder i Norden, og
maa da sige mig selv, det er ikke Tidens Skyld, da man i
GrundtYigg udv. Skrifter VIII 605 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
