Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
613
ønske dem gjort til Hverdags-Brug, saa de spørger bestandig,
ja, hvad for en Tvekamp, hvorom og mellem hvem, og
det er Alt hvad jeg forlanger, da det slet ikke er de unge Løit
nanters Dueller, jeg tåger i Forsvar, men Tvekampen mel
lem M æn d, hvor kun d e n paa ær efu 1 d Viis kan jævne en for
Menneske-Aanden eller Menneske-Hjertet stor og vigtig Trætte.
Det er nemlig i mine Øine med Tve-Kampen som med Tu
sind-Kampen, den saakaldte Krig, at de vistnok sædvanlig
er uretfærdige paa begge Sider, og laaner kun deres Nødvendig
hed af Blændværk eller af et arrigt Sind, men at der dog i Ti
dens Løb er mange store og klare Undtagelser, saa den Paa
stand: at der burde aldrig blive eller have været nogen Tve
kamp, er meget tosset, og den Paastand, at Tve-Kamp altid
under visse Omstændigheder burde være til ladt og stundom
giøres til Pligt, har alle Tiders Erfaring og vist alle ømme men
tillige ædleogkække Hjerter for sig; thi intet saadant Hjerte
kan banke roligt for en Kryster, og intet Saadant kan unde
Nidingen, Bagvaskeren, Meenederen og Snigmorderen Frihed
for den eneste Frygt, han kiender: Frygten foriaabenFeide
at træde vred Mand, kæk og modig, under Øine ! Om derfor end
alle de Lærde vilde dømme selv >David« fra Livet og kun be
naade ham med Fæstningen ellerTugthuset, fordi han tog imod
sGoliaths* Udfordring, og levnede end ikke Liv i Jetten, der
dog ogsaa saae ud som et Menneske, om end, siger jeg, saa
regner jeg dog ligefuldt paa Damernes Medhold baade for
den lille David og for den store Thor, som er Asgaards-
Værgen, jeg iaften skulde vise Dem, og kan neppe vise Dem
bedre end i hans Tvekamp med Hrungner Steenhjerte,
hvorom der er en baade lang og berømt Mythe.
Det hændte sig nemlig engang, da Thor, som saa tit, var paa
Trolde-Jagt i Øster-Leden, hvorved man i Norden altid
maa tænke paa Preusen og Rusland, at Odin, man veed
ikke hvorfor, var ridt paa Sleipner til Jotunheim eller Jette
verden, og stødte der sammen med Fløimanden for alle Jetter,
den længste Rækkel og den største Skryder, ved Navn Hrung
ner, som vel roste Sleipners Trav, men aabenbar kun paa
Skrømt, for han lagde strax til, at han havde dog selv en »Fuld
blod«, som hedd Gul d- Manke, der alle Dage var ligesaa god,
og Tak til. Det gad Odin naturligviis ikke hørt, og svarede
kort, at han turde dog vædde sit Hoved paa Sleipner, hvor
over Jetten blev bister, smed sig op paa sin Guld- Manke og
red omkap med Odin, alt hvad Remmer og Tøi kunde holde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
