- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
623

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

623
XII.
Mjølners Atterkomst og Eftersmæk.
Jeg veed ikke, om Damerne kiender noget til en Dansk
Dig ter fra forrige Aarhundrede, som dog levede et godt Styk
ke ind i dette, og kaldte sig sommetider selv for Løier »Piger
nes Jens«, men hedd ellers Jens Baggesen, og var i sin Tid
baade Damer og Herrer velbekiendt, ja, hører virkelig i mine
Øine til dem, der baade lever og døer med Dansken! Han og
jeg var vel aldrig meget godevenner, og derimod engang meget
uvenner, men Blodet er dog aldrig saa tyndt, det er jo tykkere
end Vand, og vi var Sællandfarer Begge, saa det giør mig
virkelig lidt ondt for ham, den Sjæl, at han syndes glemt, saa
snart han var død, saa Byen bedømde ham ikke engang efter
hans »Gienganger«, som kunde været slemt nok, men efter
»Gienganger-Brevene«, som Enhver dog maatte kunnet
see, var aldeles uægte, om end ikke Fortal en, med en i Forta
ler sjelden Aabenhjertighed, havde bekiendt det. Men det gjorde
mig dog endnu mere ondt for ham engang, mens han levede,
da de unge Herrer var meget slemme ved ham; thi vel var han
selv meget slem baade ved de Gamle og de Unge, naar det ståk
ham, men der var dog immer ikke blot Rim, og tit ganske dei
lige Rim, men ogsaa en vis Rimelighed, det vil sige >Vittig
hed« i, og mig synes dog altid, der er en mærkelig Forskiel
paa en slem Vittighed og en slem Grovhed.
Da Folk nu var allerværst ved ham, gik jeg derfor ogsaa op
og besøgde ham, og traf ham ordenlig lidt modfalden, fordi man
ganske alvorlig havde sigtet ham for grovt Tyveri, vel hvad
man kalder literært Tyveri, men ligefuldt det Groveste, og
Sagen selv kiendte jeg ikke noget til, men dog lykkedes det mig
paa en egen Maade at trøste ham. Jeg spurgde nemlig, om hans
Anklagere fandt de foregivne Tyvekoster saa fortræffelige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free