Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
631
været vanskelig at faae Fingre og ligesaa vanskelig at holde
fast paa, ja, mig synes ordenlig, jeg kan skimte Bremsen mel
lem Broks Øine, der er Skyld i, at Skaftet blev saa kort, for
der er en vis Nærighed, som vil have al den fri Virksomhed
for sig selv, saa der bliver ingen til Næsten, og naar den
Brems ikke havde stukket Folk, vilde den Mjølner, jeg me
ner, aabenbar havt saa langt et Skaft, at vi Allesammen, baade
Damer og Herrer, kunde faaet en Haand i med, og at det
vilde være meget morsomt, det har jeg seet i Engeland; thi
vel maa jeg ikke sige, jeg har seet Mjølner der, men Virk
ning e n er iøinefaldende, og, ved at laane Damernes Øine, har
jeg lært, det er den, man skal see paa, da det jo er ganske lige
gyldigt, hvem der eier Koen, naar vi faaer Mælken, og ligegyl
digt, hvem der kaldes Herre i Huset, naar man kun veed, det
er Fruen, der raader, naturligviis som raadgivende, og
intet, slet intet Andet. Hvad jeg derfor sporer Virkning af, men
seer dog ikke paa Overfladen, det slutter jeg maa ligge i Grun
de n, og jeg forestiller mig da, det er gaaet saaledes til med den
gamle Mjølner fra Danmark, at har Meklenborgerne ta
get den tilligemed Valdemar Seier, saa har de engang, de
var i Trang for Penge, enten solgt eller pandsat den til Rostok
eller til en af de andre Hansestæder, som engang godt vidste
hvad den duede til, men tilsidst, da de glemte det, har den vel
været lagt op i det saakaldte Staalhus, hvor Hansestæ
der ne havde deres Oplag i London, og da Dronning Elisa
beth drev Lybekkerne ud af det, har hun lagt Mjølner
under Beslag, med deres øvrige Efterladenskab, men hvad en
ten hun nu har havt Mistanke om, at det var igrunden Tyve
koster, eller hun har været bange for, den Hammer skulde giøre
sig for lystig i Engelskmandens Haand, saa har hun ladt
den grave ned, men dog ikke dybere end at den kunde sætte
alle Maskin-Hjul i Gang. Det er en dristig Hypothes, det seer
jeg nok, men jeg siger ikke blot med Herrerne, Alting maa dog
have en Aarsag, men ogsaa med Damerne, at det Ene maa dog
ligne det Andet, og jeg siger med Ordsproget, Mandst List er
vel behænde, men Kvinde-List er uden Ende, saa den kan man
endnu mindre faae fat paa, end paa Mjølner med det korte
Skaft, og naar man betragter den Engelske, vel mest maskin
mæssige, men dog mageløse, forbausende og i Sammenlig
ning fornøielige Virksomhed, da seer man strax, der stikker
en Hemmelighed under, og hvor der er virkelige Hemme
ligheder, der er ogsaa i det mindste een Dame med i Spillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
