Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
641
pille Knuder op paa Madposen, og slog deilig feil ad Jetten, den
ene Gang bedre end den anden, og holdt saa sit pudserlige Ind
tog i det Classiske Pallads, mellem Lægterne i Stakittet, og
at Thor endelig gjorde sine tre Mesterstykker i Nyaarstiden
ved at forløfte sig paa den graa Kat, fordrikke sig paa det
bundløse Horn og fortage sig paa den gamle Kiælling,
saa han sank i Knæ og ligger der endnu ! Jeg maa nemlig sige
Damerne, at den graa Kat hos Udgaards Loke var, efter
Mythens egne Ord, den forklædte Midgaards-Orm, altsaa
verdenshistorisk Papisteriet, som vi ved Reformationen for
løftede os paa, at det bundløse Horn stod i Verdens-Havet
og afbilder godt det Bæger eller Blækhorn, hvori vi siden har
stræbt at udtømme al Verdens Kundskab og Viisdom, og
at endelig, efter Mythens egne Ord, den gamle Kiælling er
Alderdommen selv, som vi ikke kan nægte, har bøiet os som
Thor paa det ene Knæ, om ikke paa dem Begge!
Hvad synes Damerne nu om, at ville anvende en Mythe,
der forklarer sig selv paa vor Bekostning, anvende den paa
Hovedbegivenheden i Middel-Alderen, i Damernes Deel af
Verdens-Historien ! ligner det ikke Herrerne op ad Dage, og
har jeg ikke nu soleklart beviist, det er Bagtalelse, naar man
beskylder mig for at være partisk for Damerne, mig, som
naar jeg havde turdet for Damerne, nok havde Lyst til at an
vende den eneste latterlige Thors-Mythe paa det Storværk,
hvortil Dame-Hjertet ret aabenbar opflammede Ridder-
Aanden , og øvede derved den verdenshistoriske Heltegierning,
som i Grækernes naturhistoriske Billed-Sprog maatte hedde,
at en tilsløret Gudinde trak om Natten en Kongesøn giennem
Ilden, saa han trivedes vidunderlig om Dagen, til Hemmelig
heden blev røbet, da han smeltede hen som Dugg for Soel, og
Gudinden forsvandt.
Her staaer daDemeter pludselig for mig igien med sin Fak
kel, og nu seer jeg, hun kunde virkelig med en vis mythisk Ret
kalde sig Middel-Alderen, og giøre mig, om ikke Helvede
hedt, saa dog Skiærs-Ilden varm, og hendes hemmeligsfulde
Fakkel kaster nu virkelig et vel mat og dunkelt, men dog i yn
dige Farver spillende Lys over Middel-Alderen, saaledes som jeg
i endeel Engelske Kirker og Kapeller har seet Lyset falde
ind giennem de store malede Glas-Vindver , hvorved jeg vel
knap kunde see at læse i en storstilet Bog, men prægtig see baa
de Høiden af Hvælvingen eller det konstige Sparre-Værk, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
