Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
646
og da især i Danmark, i Kong Skjolds og Kong Rolvs og
Frode Fredegods Tid, da den unge, dristige Tyr, og den
stærke, mandhaftige Thor, immer gjorde eet med den gamle,
erfarne og vise Odin, som er den eneste Maade, hvorpaa Følge
skabet kan finde Sted, for at hexe Erfaringen til sig, førend den
kommer af sig selv, det lærer al Erfaring, lader sig ikke giøre,
og at man umulig kan blive klog ud e n Erfaring, det følger af
sig selv, saa, naar Philosopherne har paastaaet det Modsatte,
da har de kun soleklart beviist, at enten var de dumme paa Alt,
eller dog, at hvor kloge de end kunde være paa Himmelens Løb,
saa var de dog Tosser paa Jorden.
Sad vi saaledes oppe mellem Stjernerne og havde Øine der
efter, saa vi klart oversaae det Hele, da maatte vi være Narre
om vi vilde krybe ned og reise Verden rundt, selv paa en Jern-
Bane, for at see i Stumper og Stykker, hvad der baade var
meget kiønnere og klarere, naar det under Eet overskuedes
i Sammenhæng, og var jeg Vor herre selv, som havde skabt
det Hele, da kunde det heller aldrig falde mig ind, smaalig at
udfritte enten hvad hver Ting duede til eller hvordan det bedst
kunde bruges, men om jeg saa ti Gange var Professor i
Philosophien enten i Kønigsberg eller Berlin, saa var
jeg dog en stor Nar, hvis jeg bildte mig ind, enten, at jeg virke
lig sad mellem Syv-Stjernerne med et Par Sole til Øine, eller at
jeg var Vorherre selv, som vidste Alting forud, og behøvede
kun at give et Nik eller et Vink, saa rettede Erfaringen og al
Verden sig efter mig.
See, det var ogsaa Odins Tankegang, derfor valgde han
heller at blive ved Jorden og tjene sig op til en Halvgud, end
at fare op som en Løve og falde ned som et Faar, eller bygge
Kasteller i Luften og gaae i Taaget paa Jorden. Odin var alt
saa hvad de Tydske Philosopher med en meget fornem Mine
kalder en blot Em pi riker, men hvad John Bull kalder en
Kiendsgiernings-Mand, men han indskrænkede sig na
turligviis hverken til de Kiendsgierninger, man kan see i Enge
land, Skotland og Irland, eller til dem, man kan tåge og føle
paa med begge Hænder, eller til dem, man kan opleve i et
halvt eller heelt Aarhundrede, nei, vel havde han kun eet Øie
til daglig Brug, eller saae dog kun med eet Øie ad Gangen,
hvad Dr. Gall og Phrenologerne forresten paastaaer, er Til
fældet med os Alle, men saa brugde han ogsaa Øiet desbedre,
hvor han kom, og da den ottebenede Sleipner som en Struds
bar ham ligesaa godt til Vands som til Lands, saa gjorde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
