Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bragé-Snak
680
dølge, hvad Dam erne vist strax mærkede, da jeg begyndte paa
at ville udfritte dem, at jeg har paa en Maade en ond Sam
vittighed iaften, saa jeg maatte vel ønske, detvarsandt, hvad
jeg lærde i Latin- Skolen, men fandt i Livet lige saa uefter
retteligt, som alt det Andet, at den »vingede Hest« stod altid sad
let til Digterne, saa vi, uden videre, kunde smide os op paa
ham og ride Pokker af Syne. Ja, De kan jo nok indsee, at naar
jeg skal tale om Minerva, da maa jeg, baade for Damernes
og for de Lærdes Skyld, løfte hende til Skyerne, og dog gruer
jeg endnu langt mere for de sprænglærde Damer, end for
de sprænglærde Herrer, saa det maa nok holde haardt for mig
at holde Lovtale over den frygtelige Dame med Medusa-Ho
vedet og Ugle-Billedet, og med den forfærdelige Oprin
delse, at hun, efter Mythen, sprang i fuld Rustning ud af Zeu
ses Pande, og maa da sagtens bryde en Dødeligs Hoved, før
hun slipper derind, og det forstenet, som vi veed hun er, og
har været snart i umindelige Tider.
Damerne tvivler da vist ikke paa, at jeg jo hjertensgierne
overlod det til Classikerne af Professjon at have deres
Hoveder brudt, baade Nat og Dag, til de fik Athen es eller Mi
tt ervas Fødsel og hele Væsen ret forklaret; men det er Ulyk
ken, »den haarde Skæbne«, at det tør, det kan jeg ikke, for saa
vilde Classikerne jo strax sige: ha, ha! det saae vort Øie,
til Minerva, til Pallas Athene, til vor udødelige Gudinde,
Viisdommens uudtømmelige Kilde, al sand Oplysnings
evig straalende Soel, til hende turde han dog ikke nærme sig,
og vi behøver vel ikke at sige enten Herrer eller Damer,
hvorfor! Vi giør det nødig; thi »Humaniteten« er voressaa
velsom Athenes himmelske Løsen og jordiske Værk, og vi har
ordenlig en Slags Medlidenhed med alle saadanne blinde For
agtere af »den store Gudinde«, som baade Europa og Ame
rika dyrker, og hvis Altre vist snart igien skal kneise og ryge
paa Asiens og Afrikas Kyster, hvor de nu, desværre, ligge
sunkne i Gruset, men vinke dog selv i Gruset Gudindens tro
faste Tilbedere, og belønne dem med herlige Reliquier, snart
af Fryndserne om hendes Skjold og snart af Duskerne
paa hendes Spyd og Kløerne af hendes Ugle. Vi har derfor
ogsaa en Slags Medlidenhed med denne «Nordiske Barbar«,
som har saaledes forgabet sig i Odin, den eenøiede Cyclop,
at han er stokblind for Pallas Athenes vel lidt graablakkede,
men dog himmelblaa Øine, og for al Hellas og Latiums
Herlighed, men skiøndt vi nødig beskæmmer ham, tør vi dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
