Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brqge-Snak
684
Prikkende, da fik man endnu langt flere Athener, som vi,
til Lykke, ogsaa finder blandt Dam erne, men De veed ogsaa,
at medens ægte Vittighed af alle Slags er i det mindste mor
som, saa bliver derimod selv en Cicero s Veltalenhed meget
titkiedsommelig, naar den vil sønderlemme Vittigheder, og
naar de L æ rde giver dem til at flække enten Guder eller Gu d
inder, eller selv kun Stærkoddere, og giøre To, Tre af
Een, da er det kun, fordi det Hele er dem for stort at spænde
om og for balstyrigt at raade med, og det er en meget slem Vane
saaledes at slaae det Store istykker og slaae det Livfulde
ihjel, for at giøre det fa 1 1 eJi gt og handtere det orden1ig. Jeg
siger derfor om de tre Athener, som om de tre Odiner og
de tre Stærkoddere, at for dem skulde de Lærde have over
Fingrene, til de lærde at lade Guder og Gudinder, saavelsom
Mennesker, være hvad de er, om det end synes dem alt for uri
melig Stort og Meget, saa, vil de Lærde endelig paa en Maade
have tre Athener, da faaer de at nøies med den historiske
Tredeling: mellem den ægte Græske eller Mythiske Athene,
den Alexandrinsk -Romerske Minerva , og Latin-
Skolens Pap-Dukke, der skulde giælde for dem Begge.
Til Viisdoms-Gudinde duede imidlertid selv den ægte,
lyslevende Pallas Athene ligesaa lidt, som Noget af de unge
Herrers Hjernespind, hvor genialsk det end maatte findes,
duer til en Lære-Bygning i Philosophien ; thi Vittighed og
Viisdom forholde sig nu engang til hinanden, som Lyn-
GlimttilMiddags-Lys, og skiøndt Lyn-Glimtene kan være
saa stærke, at de for et Øieblik synes at giøre Nat til Dag, saa
lærer dog det næste Øieblik, at man tog mærkelig Feil. Saale
des veed man ogsaa nok, at Grækerne gjaldt engang for det
viseste Folk under Solen, men Erfaring har dog for længe
siden lært os, de var kun det Vittigste, saa, jo meer de ud
viklede deres Philosophi eller Vidskab, desmere spillende,
spidsfindig og livløs blev den, blev ingen virkelig Forkla
ring af Livet, men kun en Vittigheds -Jagt efter Døden.
Med Hensyn paa det gode Øie, Græker-Aanden havde til Men
neske-Naturen, maa man vel forudsælte, at den ægte Vittig
hed dog virkelig er Moder til Viisdommen, men det lader
sig ogsaa, efter Athene-Mythen selv, forklare saaledes, at
ligesom Metis, hvis Zeus ikke havde slugt hende, jo vilde ble
vet Moder til en Søn, som fordunklede ham, saaledes vilde
Grækenland ogsaa blevet den ægte Viisdoms Moder-Skiød,
hvis ikke den graadige Selv-Klogskab havde forhindret det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
