Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
688
jeg lært af Damerne, at naar Eet eller, i det Høieste, To ikke
nytter, da er hele Resten spildt, og jeg vil derfor blot give et
lille Vink endnu om Heim da Is Kæmpe-Stilling ved Gynge-
Broen, og da først bemærke det ægte Græsk e deri, at Hei m
dal har meer en Kæmpe-Stilling end en Kæmpe-Bane, giør
egenlig ingen Kæmpe-Skridt, men staaer kun paa Vagt for
det grønne Gudhjem, som Natur-Philosophien i Menne
ske-Aandens Tjeneste altid maa staae paa Vagt for Histo
rien.
Men hvad skulde det nu vel være for en Gynge-Bro mellem
Asgaardog Jotunheim, mellem Guders og Jetters, altsaa
mellem »Aandens og Haandens* Verden, som Heimdal
med sit gode Sværd »Mande-Hovedc, har at forsvare?
De Lærde har vel meent, det skulde være »Regnbuen« og
saa kaldes Broen ogsaa virkelig ensteds i Edda, men da Asa-
Maalet er det Nordiske Billed-Sprog, maa alle dets Ord
naturligviis ogsaa forstaaes billedlig og forklares poetisk,
og hvad mener Damerne om, ved Bifrost eller Gynge-Broen
at forstaae det N ordiske Billed-Sprog selv? Det er maaskee
aldrig faldet Damerne ind, at >Ordet«, ikke som det staaer
stivt og koldt og dødt paa Papiret, men som det ligger os le
vende, let og flydende paa Tungen, strømmer ud ad M u nd e n
og ind ad Øret, Det skaber netop den vidunderlige Forbindelse
mellem den synlige og usynlige, den sandselige og oversandse
lige, Haandens og Aandens Verden, og at derfor Menneske-
Tungen, naar den sættes i levende Bevægelse afMenneske-
Aanden, ligner en Gynge-Bro mellem Asgaard og Jotun
heim; thi ikke blot er Ordet usynligt men dog hørligt, alt
saa sandseligt, men de samme Ord, saasom Blomst og Fugl,
Storm og Bølger, Ild og Flammer, betyder, eftersom de siges og
tages, prosaisk eller poetisk, haandgribelig eller billedlig, b a a d e
noget Synligt og noget Usynligt, baade noget Verdsligt og no
get Himmelsk, baade noget Timeligt og noget Evigt, saa et
hvert Tunge-Maal, i Aandens Tjeneste, lignes rettelig ved en
Gynge-Bro mellem tomodsatte Verdner. Jeg veed ikke, om
Damerne har hørt det før, men jeg er vis paa, De føler, det er
baade sandt og smukt, og hvad der er begge Dele, tåger Damer
og Di gt ere strax i Favn, uden at spørge om, enten det er nyt
eller gammelt, medens de ægte Viismænd forklare os, at det
rigtig Sande og Smukke er ingen af Delene, men er evigt, som
den evige Seier-Fader og den evige Yngling. Damerne vil sik
kert ogsaa føle, der var god Grund til netop at kalde det Nor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
