Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
gaaelige Tørninger og Sammenstød, Nykker og skarpe Kanter,
sædvanlig udjævnes af sig selv, og er i det Hele taalelige, ja,
for Frihedens og det store Øiemeds Skyld, efter Omstæn
dighederne, ønskelige. Ogsaa jeg stræber da efter i Alting at
finde den »gyldne Middelvei*, som jeg hos Damerne og især
hos Dannekvinden og alle hendes ægte Døttre elsker og be
undrer, en Middelvei, der netop er det Modsatte af den lige
saa naragtige, som kiedsommelige, man endnu sædvanlig vil
afrette os til at vandre: ligefrem og tilbage ad et smalt Bræt,
for bestandig at bevise, vi er »ædrue«, og for Resten slet ingen
Ting giøre, som er værd at tale om. Til Exempel pleier jeg
at anføre Maler-Konsten, hvori det synes mig soleklart, at
jo stærkere, man fra Først af lægger an paa skarpe Omrids og
lydesløs Tegning, desmindre bliver man, under ellers lige
Omstændigheder, skikket til at male »Menneske-Ansigter* med
levende Øine og talende Munde, uagtet det er sikkert nok,
at i det »fuldkomne Maleri« hvor Skiønheds-Maalet var
opnaaet, vilde Tegningen være aldeles r ege Ir et, uden i
mindste Maade at skade eller svække det levende Udtryk.
Da jeg imidlertid er aldeles fremmed for de udelukkende saa
kaldte skiønne Konster, vil jeg iaften heller laane Exemplet
af den Konst, der dog har ikke saa lidt med Skiønheden
at giøre, og som jeg selv, giennem en heel Menneske-Alder, har
fusket paa, den saakaldte »Digte-Konst« nemlig, hvis Hi
storie klarlig viser, at jo meer man lige fra Begyndelsen
stræbde efter Regelmæssighed, Runding, Klang og Klarhed,
eller hvad man kalder en >fuldendt Form* dessnarere gik
man Glip baade ad »A and en og Livet*, der dog unægtelig
er baade Hjerte- og Hoved-Sagen i det skiønne Levnets-
Løb, og det er i denne, som i enhver Henseende, høist lærerigt
at sammenligne den Old-Græske med den Old-Nordiske
Poesi og Digte-Konst; men det vilde her føre for vidt, og jeg vil
derfor bryde overtvært med at fortælle Damerne, al jeg har et
Par smaa rustne Nøgler, som jeg iaften vilde forære de unge
Herrer; thi Damerne giver jeg aldrig Nøgle r, men raader
dem blot at passe godt paa dem, de har, og, er de blevet borte,
da først lede i deres egen lille Lomme, og, findes de ikke der,
da lede, hvor De selv har forlagt dem, og hvor Ingen uden
De selv veed Beskeed. Jeg fortæller imidlertid Damerne det,
fordi jeg veed, at de unge Herrer passer aldrig paa deres Nøg
ler, saa, skal det nytte at forære dem Nogen, maa del være for
Damernes Øine, som paa Timen tåger Mærke paa dem, og
708 45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
