Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
705
har nok mærket, at Alt hvad de Lærde nedlader sig til at
aabenbare om saadanne Ting, er, ligesom Sphinxens mørke
Tale,langt mere skikket til at pine Folk ihjel, end til enten at op
live eller oplyse dem. Sph in x e n spurgde nemlig Enhver, hvad
det var for et Dyr, der altid havde eens Røst, men var dog først
firbenet, saa tobenet og omsider trebenet, og Ødip løste
Gaaden med Ordet »Menneske«, hvorpaa Sphinxen i For
tvivlelse styrtede sig selv ned i Afgrunden og omkom.
Her maa jeg nu strax giøre Da merne opmærksomme paa,
at de Mythiske Paladser har ogsaa deres Borge-Stuer,
og at det kun er igiennem den Græske Borge-Stue baade
Mythen om Sphinx og mange af de Andre er kommet til os,
saa vi maae hverken lade os forarge eller forvilde af den flaue
Spas, eller Borgestu-Vittighed, at Menneskets Underlighed
især skulde bestaae deri, at Barnet maa krybe paa alle Fire,
Man den gaacr paa To og Oldingen maa tåge, om ikke
Næsen, saa dog Kieppen til det tredie Been, men vi maae
holde os til Kiernen, som aabenbar ikke er skabt i Borge-
Stuen, men har under Soel og Regn udviklet sig paa Parnas
set, hos Muserne, hvor Apollos Kiør græssede; thi det er jo
Kiernen, at den store Gaade, hvormed Selv-Klogskaben
eller den speculative Philosophi piner os, og hvis Løsning giæl
der »Liv og Død«, den fandt Grækerne løst i Menneske-
Begrebet, og stræbde derfor at menneskeliggiøre baade
Guderneog hele den umælende Natur, hvorved der vel ikke
lykkedes dem mere end at væve og udbrede det gul db lom
me de Slør over hele Tilværelsen, som vi, med al vor Beun
dring, maae kalde et Blændværk, men hvorved dog hele
Menneske-Naturen afsløredes for Aandens Øie, og af
maledes lyslevende med de lifligste Farver, saa Ordet »Men
neske« i hele sin høie og dybe Bemærkelse blev virkelig Guld-
Nøgelen til hele den Græske Anskuelse af Liv og Død, af
Himmel og Jord og af Skygge-Riget mellem Begge.
I Norden derimod, hvor intet fremspringende Øie spillede
paa Naturens skiønne Overflade, eller kunde fyldestgiøres selv
af det klareste, mest blændende Skin, men hvor det dybtlig
gende Øie stirrede stivt paa det travle og daadfulde, men altid
farefulde og stakkede Menneske-Liv, der blev dette Liv
ikke Gaadens Løsning, men Gaaden selv, den mørke
Tale, som kun Udødelighed kunde forklare, og derfor
høre vi i Vafthrudners-Maal, at Nordens høieste Gaade
var Spørgsmaalet om, hvad Odin hviskede til Balder, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
