- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
712

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brage-Snak
712
godt og ondt hvad Gr æk erne kaldte »at komme i med de Ni«,
og hvad vore gamle Skjalde kaldte at være godevenner med
Odin, saa man fik Lov til at tåge sig en Slurk af Bollen Od ræ
rer eller Vækop, altsaa paa nogenlunde Dansk at være Dig
ter, følgelig baade lysøiet og lydhør; thi det er jo godt nok
at kunne see lutter Guder og Gudinder i Olympiske Lege,
hvor Andre kun seer tamme Dyr, Hanner og Hunner, gaae
paa Græs og tygge Drøv, til de vilde Dyr kommer og æder dem
op, og det er en stor Fornøielse at høre med det ene Øre alle
Muser synge, tæt neden forOlympens Top, og høre med det
Andet Brage slaae Harpen i Valhall, hvor de fleste Herrer
kun hører Pennen skratte paa Papiret, og hører Vognene
rumle udenfor, især med Jernstænger, og hører til Syvende
og Sidst Graver-Karlene klappe efter med Skovlen ; det er Alt
sammen godt nok, meget godt at være lysøiet og lydhør,
men De kan dog troe, det er sommetider slemt nok at see paa
Vrimmelen af alle mulige Slags Folk, vel kun i et Speil,
som det, Pal las laande Perseus, men hvori dog Alt er saa
livagtigt, at man ordenlig kan ryste baade for Medusa-Hove
det og for Trolde-Grinet og for Jette-Næverne, og det er
ikke et Håar bedre at lytte efter alt hvad Folk hvisker i Kro
gene eller dog formodenlig kan og vil sige, skiøndt det kun
lyder i et forunderligt Dværgemaal, ligesom inde i En selv,
men tit med de mest træffende, ja, bidende Udtryk, og saaledes
maatte jeg igaar see Troldene smidske og høre Dværgene ymte
om, at jeg brændte nok inde med alle de Græske og Nordi
ske Oldsagn, der dog paa den ene Side skulde vise os, hvor
levende deres Guder og Gudinder har staaet eller svævet
for dem, og paa den anden Side hvad de selv især ønskede at
udrette i denne Verden, og maae i deres dristige Ungdom og
kraftfulde Manddom da ogsaa nødvendig, saa vidt muligt,
med Flid have prøvet paa.
Sagen er jo den, at jeg maa nu snart tænke paa at holde op,
mens Legen er bedst, naar ikke baade De og jeg skal trættes,
og Oldsagnene har jeg dog hidtil kun i Forbigaaende
berørt, saa, skal jeg ikke reent brænde inde med dem, da maa
jeg nu aabenbar skynde mig at bruge dem, og derfor sad jeg
og brød mit Hoved med at holde, saa at sige, en ordenlig
Mønstring over dem og lade dem trække op med flyvende
Faner og klingende Spil, og blot fortælle, hvad alle Regi
menterne hedd, eller dog hvad Nummer Batallionerne
havde, og pege paa Mærkes-Mændene eller dem, der gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free