Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
723
dog tilføie, at >De Sorte Riddere«, hvori de unge Herrer ingen
»Idee« eller ordenlig Grund-Tanke skal kunne spore, varnetop
det Digt, der, alt for tredive Aar siden, overbeviste mig om,
at Dame-Skjalden ogsaa var en rigtig Dane-Skjald, som
ikke blot havde »Ideer«, men ægte Nordiske, Verdenshi
storiske Ideer, dobbelt yndige, som kloge Øine, over Rosen-
Kinder, under et himmelblaat, giennemsigtigt Slør! Inge
manns »Sorte Riddere« hører nemlig til de saakaldte «Allego
ris ke« Digte, hvori Fortællingen,i større eller mindre Grad,
maa tjene til at oplyse den herskende Grund-Tanke; men
naar det, som hos Tydskerne, stikker igiennem fra Først til
Sid st, da bliver Fortællingen død, Tonen kold og Verset
slæbende, saa, hvor sand og smuk end Grund-Tanken
kan være, bliver man dog hjertelig kied ad Digtet, som et uen
deligt Omsvøb og en unyttig Byrde, og det er derfor en ligesaa
stor som sjelden Dyd ved »De Sorte Riddere*, at de selv af
Børn kan læses med Fornøielse, fordi Æventyret er smukt og
Verset flydende, mens dog de voxne Læsere bestandig føler, der
ligger endnu noget Dybere under det, om de end ikke kan sige
sig selv tydelig, hvad det er. Hvad de unge Herrer kalder en
Feil, eller at Grund-Tanken er halvveis tilsløret, det er da i
mine Øine et stort Fortrin, som Digtet har faaet ved den lyk
kelige Omstændighed , at Ingemann er en Hjerte-Digter
som Faa eller Ingen i vore Dage, og fik derfor tidlig Mod til at
være det bekiendt, et Mod, han heller aldrig tabde, saa, naar
han kun følde, der var en poetisk dyb og rig Grund-Tan
ke i hans Værk, da brød han sig ikke om, at den faldt enten
ham selv eller hans Læsere dunkel, og hans Recensenter ufat
telig; thi kun derved fik vi et, i sit Slags, mageløst Digt, hvori
den Grund-Tanke ikke blot kan findes, men lever og glø
der, at den ægte Skiønhed vel for Øieb likket er i et for
hexet Land, hvor dens Vanærelse synes uundgaaelig, men at
Aanden dog, ved Hjelp af Fortidens usynlige men dog mæg
tige Kæmper, vil vide at frelse den baade til Dronning-Liv
herneden og til en evig Forklaring.
Det er vel mange Aar siden jeg sidst læste Digtet, saa, naar
jeg skulde bevise, at dette er Grund-Tanken, som opliver
det Hele, da maatte jeg først læse det paany, men Læserin
derne, som er dem, jeg her har for Øie, kræver aldrig andre
Beviser end Tingen selv, og Herrerne vilde jeg blot give
en lille Mindelse om, at de skal betænke sig vel, før de saa rask
paastaae om et stort og smukt Ingemansk Digt, at det fattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
