Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
734
Og var ikke min egen poetiske og historiske, mundtlige og skrift
lige, Virksomhed saa mangfoldig indviklet i Sællands Forhold
til Nordens Aand, da vil i det mindste de Damer og Her
rer, som her laande mig et villigt Øre under de graa Håar, sik
kert troe, jeg baade kunde og vilde sige meget, der vidunderlig
sammensmeltede med Græker-Aandens dybe Anelser om
sin Forløsnings-Tid; ja, selv med det Tungebaand, jeg ei
kan løse, tør og maa jeg jo sige, hvad sandt er, at siden Dan
marks Hoved-Skjald slog Tonen an, som skal giennemklinge
Nordens Fremtid og forklare vor Fortid, har Deltagelsen i
Islands mageløse Skæbne, Kiendskabet til Islands ligesaa
mageløse Skrifter, og Tilegnelsen af det gamle Nordens Bil
led- Sprog og Kæmpe-Liv, været i bestandig Tiltagende,
ogsaa giennem disse os uforglemmelige Aften-Timer un
der Vinters Hjerte, saa vi tør vel sige, at er end Sønnen, som
Nordens Aand og Sællands Havfrue med Fryd kalde de
res, spæd endnu, saa turde han dog alt være voxen nok til at
etterligne den tredags gamle Magne og kaste Jette-Skan
kerne fra Thors-Halsen!
Om det Uskedte, som om de uvordne Dage og de ufødte Slæg
ter, maa Historien tie, men see vi førsi, at Poesien i gamle
Dage, hos Græker og Nordboer, saavelsom hos Ebræer,
ingenlunde tav men talde netop mest og bedst om det Til
kommende, da forarger det os ingenlunde, at Poesien ogsaa
paa sine gamle Dage ligner sig selv og spaaer om Fremtiden,
til Trøst for Øieblikket og til Vink for de følgende Slægter,
saa, paa egen Fare, maa det vel ogsaa tillades mig, i Pagt med
NordensAand,at spaae en stor og glædelig Opfyldelse, baade
i Syden og Norden, af Odysseens ligesaa herlige som helte
mæssige Slutning, da Helten kudsker den storpralende Tigger,
som jeg kalder »Selv-Klogskab«, men som Andre kalde
deres egen »gode Fornuft og Forstand», der dog intet Godt
forstaaer, og da Helten spænder sin »Kæmpe-Bue«, rydder og
renser sin Konge-Hall, og omfavner med Æren sin ligesaa el
skede, som elskelige Dronning!
Al Spaadom er med Nødvendighed dunkel, og skiøndt
den Historiske, i vore oplyste Dage, er det mindst, og bliver
det kortest, giør Skjalden dog sædvanlig klogest i baade at
fatte og meddele den saa dunkelt som den fødes, for at den kan
beholde det Væsenlige, som er Livs -V ar men, og jeg vil der
for kun pege paa den klare Side, hvormed min Spaadom iaften
er født, og det er, at ved Heltens »Kæmpe-Bue« skal verdens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
