Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
746
bange for Hovedbrud, at de neppe vil føle Drift, end sige have
Kraft til at gaae i Spidsen, hvor det giælder Kamp for den
ægte, naturlige og folkelige Oplysning og Dannelse, mod
den Fremmede, Falske og Unaturlige, som har Aarhundreders
»Sort paa Hvidt« for at være den eneste Mulige; men dog er jeg
vis paa, at naar det bliver Dannemænd klart, at efter den La
tinske Oplysning er Hiertet kun en Kiødklump, og Kvin
den kunetunderligtDyr, Fædernelands- Kiærlighed kun
en gammel Fordom, og Moders-Maalet igrunden ligesaa
barbarisk som Kiørenes Brøl og Faarenes Brægen, og en
delig, at den Latinske Oplysning og Dannelse befæster, i
Love, Sæder, Indretningerog alle Forhold, et svælgende
Dyb mellem sig og alt Folkeligt, Alt hvad Folket naturlig
ynder, elsker og attraaer, at da vil de ikke blot græde for Gui
det, de fordum eiede, men gribe det med begge Hænder, hvor
det bydes, og kun lee ad dem, der vil kyse Danske Folk med
Konger som Skjold og Fredegod, med Kvindersom Sigrid
og Signe, og med Skjå lde, som de, der digtede Edda og
Bjovulfs-Drapen og alle Versene hos Saxo! Ja, troer jeg
selv om Grækerne, at uagtet de, alt i deres Mythiske Tid,
snart lod Kronos med Guld-Alderen fare og tilegnede sig
historisk deraf kun den »guldlokkede Vædder«, som Phrixos
reed over Havet, og >Gylden-Skindet«, som Argonauterne
hentede, at selv de vil græde for Guidet, de mistede, og sænke
det Bly, man gav dem i Bytte, til Havets Bund, hvad maa jeg
da ikke troe og haabe om de Dannemænd, der tiggede selv
det Umælende til at græde for Balder, bar Fredegods Lig
tre Aar om Land og gav Drape-Smeden hans Krone, ja, som,
lige til Dronning Margrethes Tid, i Kæmpeviserne græd, som
Freya, gyldne Taarer for Helte-Aanden !
Jo, saa vist som Kæmpevisen endnu, da det Nittende
Aarhundredes Danske Skjalde fødtes, blev sunget for deres
Vugge og vandt deres Hjerte, og gienfødes nu, ved deres Hjelp,
paa Rosen-Læberne, saa vist vil det ogsaa gaae med Danne-
Kvinden som med Agn ete i Kæmpevisen, der vel engang gled
paa »Høielofts-Bro« , styrtede i Havmandens Arme, som
»stopped hendes Øren og stopped hendes Mund, og førdehen
de saa til Havsens Bund«, men dog, da hun der hørde »Enge
lands Klokker gaae«, fik en uimodstaaelig Lyst til at møde sin
Moder i Kirken, og blev saa hos hende, uden at ændse
»Trold-Børnene* paa Havets Bund, selv ikke »det Lille,
som i Vuggen laae< . Ligesom vi see det i Ingemanns »Sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
