Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bragc-Snak
752
derved til at brænde sin Finger, ståk den uforvarende i Mun
den, og fik derved saamegen Forstand paa Fugle-Sproget,
at han hørde, ikke blot een lille Fugl, men syv smaa Fugle
synge om, at Regin vilde forraade ham, men at naar han blot
fik et stakket Halsbeen, vilde alt Guidet tilfalde Seier-Herren,
og denne Fugle-Sang, som har forført saamange Kæmper, for
førde da ogsaa Sigurd Volsung til selv at blive Forræder og
myrde Regin i Søvne.
Siden sang Fuglene lidt forvirret, snart om Brynhild og
snart om Gudrun, saa, skiøndt Helten nu havde fortæret hele
Fofner-Hjertet, forstod han dog ingenlunde Fugle-Sproget
til Fuldkommenhed, men læssede Guidet paa Grane, og reed
saa paa Lykke og Fromme ud i den vide Verden.
Hvor Sigurd nu først kom hen, derom er vel ikke Alle enige,
men efter Edda-Sangene, som unægtelig er den bedste hi
storiske Hjemmel for Nordens poetiske Begivenheder, var
det til Brynhild, en Syster ad den verdenshistorisk berygtede
Hunne-Konge Atle eller Atti la, men dog ligefuldt en Valky
rie, som paa egenHaand havde skiftet Seier mellem en ung
og en gammel Herre og ladet den unge Herre vinde, skiøndt
Odin havde lovet den Gamle Seiren, og derfor var Brynhild
ei blot sat af fra Bestillingen, men dømt til at giftes. Hun laae
nu i en dyb Dvale eller magnetisk Søvn paa et Fjeld, der fører
forskjellige Navne, men kaldes i vore Kæmpe-Viser immer
Glar-Bjerget, ventelig fordi, som der staaer i vor gamle Rim
krønike »Lykken, hun maa vel lignes ved Glar, naar det
skinner allerklarest, da brister det allersnarest.« Rundtomkring
Bryn hil ds Fruerbur flagrede imidlertid bestandig et Blus af
klare Luer, da hun, efter Nornernes Dom, skulde faae sit
Ønske opfyldt, ei at ægte nogen Beiler, uden han bogstavelig
turde gaae i Ilden for hende og kunde gaae uskadt giennem
Skiærs-Ilden, og det Sidste kunde Ingen uden Sigurd paa
Granes Rygg, men han havde da ogsaa Magt til at vække
Valkyrien af sin lange Vinter-Dvale, og han forelskede sig
strax i hendes Deilighed, Kløgt og Dronning-Væsen, men maatte,
før hun aabnede ham sin Favn, med de stærkeste Eder forlove
at favne nogen anden Kvinde paa Jorden.
Hvorlænge nu Sigurd dvælede paa det fortryllede Bjerg-
Slot, hvor Valkyrien lærde ham alle Slags Runer ligesaa
fuldstændig, som Odin selv havde lært dem af det balsamerede
Mimers-Hoved, det veed man ikke, men kun at han en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
