Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
754
minder os om Tydskernes verdenshistoriske Jagt-Lyst og
Nordboens ægte historiske Natur, som selv giennemskinner
Æventyret;thi Gothernes Undergang i Romer-Riget ligner
unægtelig en brad Død i den tryggeste Søvn og de blødeste
Arme.
Frygtelig, men stolt og storladen er nu efter de Nordiske
Sagn, Brynhilds Afsked, da hun, saasnart Sigurd er borte,
skoggerleer ad Livets Lyst og Dødens Kval, smider alt sit Guld
og sine Klenodier til Trællene at rives om, mærker sig selv med
Spyds-Odden, melder Niflungerne, at hverken vil hun
leve en Dag længer med dem, ikke heller skal de have Glæde,
men Kval, af Guidet, de vandt ved Meen-Eed og Nidings-Værk,
og derpaa lægger hun sig paa Baalet ved Siden ad Sigurd, for
at følge ham, ligegodt om til Hel eller Valhall.
Alt for dybt og inderlig rørende er derimod i En af de Ed
diske Sange, Gud run s Sorg og Kvide skildret, som om det
var Dannekvinden selv, der græd Guld for sin Hjertenskiær,
saa enten har Skjalden forvexlet sit Hjertes Dronning med den
fremmede Furie, eller ogsaa maa den Burgundiske Medea
dog have været en Datter af Dannekvinden, som blev grue
lig fordærvet i fremmede Lande, men beholdt dog et Gran af
det ægte Guld, der fordunkler al Verdens Glimmer.
Vi høre nemlig, at Gudrun sad som en Støtte ved Sigurds
Lig, hun vred ikke Hænderne og slog sig ei for Brystet, hun
hverken sukkede eller græd, som andre Kvinder, men var dog
den dybe Hjerte-Sorgs udtrykte Billede, saa Fyrstinder og Dron
ninger kappedes om at trøste hende med Fortælling omAlt,hvad
de havde tabt og lidt og dog forvundet. De talde imidlertid kun
for døve Øren, og der kom ikke Glimt af Liv i Sorgens Marmor-
Billede, før Gudruns lille Syster, Guldrand, tog Dækket af
Sigurds Ansigt og sagde: see dog, Syster, den Mund, du kyste!
da først blev Stenen som Vox, der hensmelter, da omfavnede
hun den Døde og hulkede saa høit, at alle Fugle, selv Giæs
sene i Vænget, skreg af Forfærdelse.
Hermed passer det ogsaa godt, hvad vi høre, at Gudrun
flygtede bort fra Slægt og Venner, skjulde sig i Danmark, hos
Thora Hakonsdatter, og dulmede der i syv Aar sin Smerte ved
at væve Sigurds Billed og Bedrifter, og opfostre hans lille
Datter, den deilige Svanild, men da hun heller ikke der kan
være i Ro for Hexe-Moderen og Trolde-Brødrene, som,
saasnart de faae hende opsporet, kommer og nøder hende til at
ægte Brynhilds Broder, Hunne-Kongen Atle, da er det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
