Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
761
dog især Damerne, som Herrerne slet ikke kan undvære,
nødig vil undvære Digterne, saa stræbde man alt tidlig og
stræber endnu med Konst at komme Naturen til Hjelp, og
æsthetiskat afrette en Deel unge Herrer til at efterligne gode
Poetiske Mønstre, i det Haab, at faaer man derved ikke saa
store Skjalde, som før, saa faaer man dog des flere, og følge
lig, naar man lægger dem sammen, en større Poetisk Vægt.
Det Sidste følger nemlig af den, om ikke urokkelige, saa dog
meget haardnakkede Grund-Sætning, som Damerne maaskee
ikke kiender, men Herrerne des bedre, den reent »Consti
tutionelle« Grundsætning, at i Aandens, saavelsom iHaan
dens, Verden, har det største Tal, især naar det er dygtig
stort, bestandig Ove r- Vægt en, saa det er kun en utaalelig
Aristokratisk Fordom, at eet Hoved, om end nok saa stort,
lyst og opvakt, skulde op veie meer end to, høist tre, af de
Middelmaadige, end sige da mange Tusinde.
Hvorvidt nu denne Regne-Maade kan være brugelig i andre
Kredse af Menneske-Livet, vil vi her lade staae ved sit Værd,
men paa »Skiønhedens Enemærker* er det klart, den duer
slet ikke; thi tusinde daarlige Malerier for eet Godt var jo alle
rede et Bytte gjort paa Bedrag, og bød Nogen mig ti Gribbeniller
for een Skiønhed, og, naar jeg sagde: nei, mange Tak, bød mig
Hundrede og Tusinde, saa vil Damerne ikke fortænke mig i,
at Haarene reiste sig paa mit Hoved.
Enhver Ting har imidlertid, foruden den Latterlige; to Sider
at betragtes fra, og mens man paa den ene Side maa finde, at
Konstens Forsøg paa at komme den Poetiske Natur til
Hjelp har hidtil sædvanlig været reent fortvivlede, og aldrig
meget heldige, saa er dog paa den anden Side Sagen nuomstun
der saa vigtig, at man maa prøve Allehaande, og Fortidens Er
faring er langt mere oplysende og advarende, end afskrækken
de, saa jeg troer, det vil fornøie Damerne at høre, at vi i Nor
den dog har temmelig gode Udsigter til en Skjå Id re- Kon st,
der i det mindste vidt overgaaer Alt, hvad man hidtil kaldte
saa, og disse er det, jeg iaften vil dele med Damerne, uden
dog paa nogen Maade at udelukke Herrerne, naar de ikke
selv vil udelukke sig fra den Poetiske Verden, som Talen
er om. t
Vore Fædre havde nemlig ogsaa en Mythe om Skjaldskab,
som en Ko nst, der, under visse Betingelser, godt lod sig lære,
men, for at komme rigtig til den, og vise, hvad Meningen var,
maa Damerne vide, hvad jeg rigtignok har glemt at fortælle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
