- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Ottende Bind /
765

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brage-Snak
!
en daadfuld Manddom, nu er nødt til at overveie hos sig selv,
om hans Ungdoms dybe Længsler var lutter Indbildning og
vildt Sværmeri, eller om der var noget Himmelsk og Guddom
meligt, følgelig ogsaa noget herneden mageløs Deiligt, Sødt og
Saligt, deri, som han nu enten ganske har tabt eller staaer dog
øiensynlig Fare for at miste; har jeg Ret deri, da burde Men
nesket overalt, hvor han har et saadant poetisk Liv bag sig,
tåge inderlig Deel i det Spørgsmaal, om hans store Syner og
hans stærke Drømme, med de funklende Øine, de glødende
Kinder og de veltalende Læber, kan gienfødes eller ikke, det er
med andre Ord : om Menn es k e-Sjælen, i Oplysningens og
Vidskabens Tid, kan voxe op til en Fugl Phønix, der forstaaer
og raader kongelig over alle Fugle-Toner, og svinger sig som
den SkiønnesteogFriesteaf alle Fugle, majestætisk i Sky,
eller den maa nøies med, som Bien, i sin sværmende Ungdom
at kysse alle Blomster i Enge, og for Resten slide Livet inde
i den mørke Kube, kun vise sin Rigdom ved at »betale den
høieste Husleie» under Solen, og konstig grave sin egen Grav?
Ja, dette burde virkelig Mennesket under alle Himmelegne
see, og lytte opmærksom efter Svaret, Historien giver, men
det gaacr naturligviis med den almindelige Syns-Pligt og Lytte-
Pligt ligesom med den almindelige Værne-Pligt, at Loven er
ærlig, men Holden besværlig, og kun Lysten driver Værket,
og det maa da i Norden være vor Trøst, at Æblet, ligesaa lidt
nu som fordum, falder langt fra Stammen og trilles aldrig saa
langt, det s mage r jo ad Roden, saa at, hvor Øiet fra Arildstid
stirrede med Lyst paa det store, bevægede Menneske-Liv,
for at opdage Sammenhængen og Maalet, der vil det end
nu have baade Lyst og Evne til at see, hvordan Livet har
klaret sig i Tidens Løb og vidunderlig bekræftet de Gamles
Formodninger! Under denne trøstelige Forudsætning tog jeg
Mod til mig i Vinter og stræbde at meddele baade Damer og
Herrer min Anskuelse af Græker og Nordboer, deres My
ther og Sagn, tilbagelagte og tilstundende Levnetsløb, og den
stadige Opmærksomhed, ja, den muntre Deeltagelse, De har
skiænket mig, maatte da være aldeles spildt, hvis jeg ikke slutte
de med den glade Overbevisning, at i samme Grad, som Talere
med Nordens Aand kan komme i det Klare med sig selv og
skiære sig for Tungebaand, i samme Grad vil deres Tale ogsaa
finde levende Gienlyd, baade fra Skoven, fra Havet og fra
Bjergene, og den i Norden naturlige, poetisk-historiske An
skuelse af Menneske-Livet opgaae som et deiligt Nyaars-Ny,
Grundtvigs udv. Skrifter Vill 755 49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/8/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free