Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
769
Træ Ile, som gik og slog Hø, og spurgde dem, om han ikke
skulde slibe deres Leer? De sagde jo, og paa hans lille Slibe-
Steen, som han trak op af Lommen, kom der snart saa deiligt
Bid i dem, at alle Trællene vilde kiøbe Odins Slibesteen,
men han fandt det ikke raadeligt at handle med de Karle, men
smed den midt ind imellem dem og gjorde den til Gribs-Gods,
hvorpaa Trællene kom op at slaaes om den, og helmede ikke,
før de med deres Leer, saa skarpe som Rage-Knive, havde snit
tet Hovedet af hverandre. Samme Aften søgde Odin Natte
leie hos Suttungs Broder, Jetten Bøge, hvis Trælle netop de
Ni var, og da Jetten klagede sig over Tabet af dem og slet ikke
vidste, hvordan han skulde faae sit Arbeide gjort, saa tilbød
Odin sig, under Navn af Boldværk, at giøre Fyldest for alle
Ni, naar Bøge saa vilde hjelpe ham til en Slurk af Suttung s-
Mjøden. Bøge tilstod nu vel, at den raadte han ikke for, men
lovede dog at giøre sit Bedste, og da Odin havde giort Sit i
Mark og Enge, fulgde Bøge ham ogsaa til sin Broder og gik i
Bøn for ham, men der hjalp intet Broderskab, og Suttung
bandte paa, han fik ikke en Draabe. Nu maatte da Odin see
til, paa sin Engelsk, at »hjelpe sig selv«, og gik derfor hen til
Knude-Bjerget, trak et Naver frem, han havde, og bad
Bøge bore Hul med det, som han da ogsaa gjorde, men dog
immer paa Kneb, saa først løi han og sagde, der var Hul heelt
igiennem, men da Odin blæste i Hullet og fik Fnugget i Øinene,
maatte Jetten bedre til, og da saa endelig Odin fandt, han
kunde bl æse igiennem Hullet, og han smuttede derind i
Orme-Skikkelse, saa ståk endda den troløse Jette efter ham
med Nav ere t, men ramde ham lykkeligviis dog ikke. Odin
slåp nu vel ogsaa lykkelig ud med Suttungs-Mjøden i sig, men
forfulgdes saa tæt af Suttung Jette i Ørne-Hamm, at han, for
at undflye, maatte paa en Maade, der dog ikke hjalp Jetten,
men os Alle, give Mjøden fra sig.
Naar man nu blot veed, at det især var Normannerne,
som i Vesten og Syden oplivede Latineriet i Middelalderen,
ogskærpede Eftertanken, uden at de Romanske Folk der
ved kom videre i Vidskab end til at skiære Næse og Øren af
hinanden, og at det først var i de sidste tre Aarhundreder, at
Nordboerne selv med Flid stræbde at arbeide sig giennem
de døde Sprog ind i den Classiske Oldtid; da maa man nød
vendig finde baadeSlibe-Stenen og Na veret paa rette Sted,
og finde det ganske morsomt at see Odin krybe ind som en
Bog-Orm og komme ud som en Kæmpe-Fugl, men Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
