Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
771
først som en lille Glimmer-Orm, men dog af Phønix-Art,
til at næres af Morgen-Duggen og blive sin Fader op ad
Dage, med hvis Aske han da, fulgt af alle Skovens Fugle, reiser
hjem til sit Fæderneland!
I denne mageløse Mythe see vi nemlig med Rette hele det
høiere Menneske-Liv speile sig, saa Phønix den Første er
Spaadoms-Aanden, der med Høisang svæver over Old
tiden; Rede-Bygningen og det duftende Baal med Virak-Skyer
afbilder træffende Middel-Alderen med Freyas Guld-Taa
rer og Balders-Baalet, Hjerte-Tiden med de brændende
Længsler og de søde Toner, hvori Aanden syndes opløst og
hensmeltet, saa Dens Historie, ligesom Asken af Phønix-Baa
let, var Dens eneste Levning; thi passer dette saa vidunderlig,
som det aabenbar giør, ja, har vi Alt længe seet Glimmer-
Orm en krybe om i Asken og hørt ham kalde sig Phønix-Fug
lens Søn og Arving: seet Bog-Ormen gnave paa Aands-Hi
storien i de »Classiske Værker« paa Dødens Sprog, og hørt den
adle sig selv med Navn af Aand; hvorfor skulde vi da ikke
see den Dag imøde, da Ormen vinder Fugle-Skikkelse
med guldblommede Vinger og liflig Høisang! Hvad Under, at
det mislykkedes, saalænge Bog-Ormen vel priste Oldtidens
Konge, som sin herlige Fader, men foragtede og forhaanede
dog Middelalderens Dronning, som om hun ikke var
hans elskelige Moder, priste vel »Aanden« og greb begiærlig
efter al dens Kraft og Glands, men foragtede og mishandlede
» Hjertet*, som dog er den eneste Moder til al levende Skiøn
hed og til alt Menneskeligt, og maa ikke nok Bladet vende sig,
hvor Bog-Ormen lærer at elske sin Moder ligesaa høit, som
han ærer sin Fader, og seer i Menneske-Livets Væsen ligesaa
vel et »aandeligt Hjerte» som en »hjertelig Aand«, faaer vox
ende Forstand paa Begge og faaer nødvendig, saa vidt For
standen rækker, det tilsvarende Liv i sin Magtl Saavidt siger
jeg, og anfører mig selv som et Bilag; thi at jeg er en Bog-Orm
fra Barns-Been, som er blevet graa over de døde Sprog og ble
vet gammel ved Pennen, det er jo vist nok, og om det nu er
aldrig saa lidt, hvad Syn jeg har for Aandens Glands og
Bane, og hvad Magt jeg har over Menneske-Ordet, Moders-
Maalet og Arilds-Folkenes Myther, til aandelig og levende Brug,
saa, naar det kun virkelig er »Noget«, kan det dog aldrig være
saa lidt, at det jo er et levende Beviis paa, at hvor Poetiske
Folk bliver Bog-Orme, der kan Bog-Orme ogsaa blive Poeter;
hvor Phønix-Fuglen virkelig har brændt sig selv, der skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
