Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
778
det bliver kun et virke li gt Fortrin, naar han kommer først
og bedst iVirksomhed hos os, og det vil sige, hvis vi bliver
de Første, hos hvem den Nordiske Betragtning og Benyt
telse af Menneske-Livet paany træder i Kraft, hvad jeg vel
inderlig ønsker og derfor dristig har troet, men, skiøndt jeg
haaber det endnu, maa jeg dog vide, at min naturlige Partisk
hed for Danmark kan deri let have spillet mig et lille Puds,
og, om nu saa var, skulde jeg endda være velfornøiet, naar vi i
Norden kun ret aabenbar kappedes om, hvem der kunde
give Holger det bedste og kraftigste Haandtryk, og hvor
Heim dal s Klang-Horn kunde lyde renest og klarest og videst
omkring over Land og Hav. Naar jeg imidlertid betragter Lev
ningerne af det gamle Dannevirke, hvis første Navn var
Holger-Diget«, da skiønner jeg ikke rettere, end at der
virkelig rører sig Noget i Dagningen, som ligner Holger paa
et Håar, og kaster Handsken til Barbarossas Gienfærd
med den samme Mine, som fordum til »Diderik af Bern«, saa
Omkvædet bliver paany »Nu stander Striden Norden under
Jylland*, og Ingen kan fortænke mig i, at jeg her, midt imel
lem Dannekvindens Sønner og Døttre, somglødefor Dansk
hedens Kæmpe, finder hans Nærværelse bekræftet.
Dette minder mig om Takken, jeg har lovet og skylder den
Kreds, jeg iaften, indtil videre, siger Farvel, og skylder især de
unge Damer, blandt meget Andet, fordi En af dem venskabelig
har betroet mig, at hun, med Flere, ønskede, jeg vilde lade tryk
ke hvad jeg har talt heroppe, men at de »unge Herrer*, som
egenlig skulde bede mig om det, var saa kledelige, at der selv
for de >unge Damer* var intet Udkomme med dem.
Dette skal nu først de unge Damer have mange Tak for; thi
det glæder mig ret at have faaet saa god en Anledning, om ikke
til at lade Taler trykke, thi derom skal jeg siden sige Dem min
Mening, saa dog til at udtale min stigende Beundring af de
unge Damer, som ikke blot fattede Mod til at høre mig, men
holdt ærlig ud, og tog saa levende Deel i min uordenlige Tale
om Græske og Nordiske Myther og Oldsagn, og om Alle
haande, baade Levende og Dødt, baade Forbigangent, Nærvæ
rende og Tilkommende, at De nødig vil glemme, gierne vil min
des den!
Ja, dels ved min egen og dels ved Andres Skyld, men i det
Hele ved »den haarde Skæbne, mod hvilken man omsonst sig
stræber at bevæbne«, men som jeg dog mærker, man ei omsonst
stræber at bære som en Mand, og haaber at overleve, derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
