Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
782
og alene det mundtlige Ord, som kan bevise, at der er »Liv
og Kraft* i Aandens og Hjertets usynlige Verden! Kun det
det mundtlige »fuglevingede« Ord og ingenlunde >Bogstav-
Skriften« ligner Kæmpe-Buen, som Ingen uden Odysseus
selv kunde spænde, og ligner Apollos Sølver-Bue, der aldrig
fattes »klangfulde« Pile, saa hvis der igien skal blive et, for
Aand og Hjerte, kraftigt og virksomt, muntert og glædeligt
Liv paa Jorden, da er det ingenlunde nok, at det balsamerede
Mimers-Hoved mumler og lærer »Rune-Konster« fra sig,
men da maa Odin igien tale aabenlydt med Saga, Brage
høirøstet prise Ænheriernes Bedrifter og Heimdals Klang-
Horn lyde tordenmælet over hele det grønne Gudhjem.
Vi veed det jo ogsaa Alle, naar vi besinde os paa det, at net
op dette levende, mundtlige Ord paa Moders-Maalet var, for
trehundrede Aar siden, ikke blot det store Tvistens Æble
mellem vore Fædre ogPapisterne, men var den »lille Tue«,
der væltede det store Læs af Pave- Bull er og Legender, og
er nu, poetisk talt, »den tredags gamle Thors-Søn«, som, ved at
frigiøre sin Fader eller Fæderne-Aanden, ei blot skal tjene
»sine Sporer*, men Hesten »Guld-Manke«, der kappes med
Sleipner! Dyb var Følelsen, vore Fædre havde af det levende,
mundtlige Ords Herlighed og Uundværlighed for Menneske-
Livet, og triumpherende indførde de det i Kirken, men da de
oprettede Latin -Skoler til at danne deres Ord-Førere paa
Moders-Maalet, da vidste de aabenbar ikke, hvad de gjor
de ; thi aldrig vilde de vitterlig undergravet deres eget Værk,
saa naar vi uddrive Latinen af Skolen, ligesom de uddrev den
af Kirken, og indsætte det mundtlige Ord paa Moders
maal et i alle dets naturlige Rettigheder, da, men ogsaa først
da, handle vi i Reformationens og Fædrenes Aand!
Vist nok duer, for Øieblikket, Ingen af os synderlig til at føre
dette levende Ord om Aandens og Hjertets Verden, da Kil
den, hvorfra det fordum strømmede saa rigelig :Urda-Kilden,
er nær ved at være udtørret, og da vi, desuden, fra Barnsbeen
er afrettede til at øse vor Tale om det Høie og Dybe af en
ganske anden Kilde: af »Styx med de kulsorte Vande«, eller af
Blæk hornet; men saalænge der fødes Skjalde, er Urda-
Kilden dog ikke reent udtørret, og Skjald er det umuligt at
være, uden inderlig at elske det levende, mundtlige Ord paa
Modersmaalet, uden at føle Dets Uundværlighed til al le
vende Meddelelse og uden, saavidt Kræfterne strække, at virke
baade med det og for det. Desaarsag har jeg i Vinter ret med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
