Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Povel Dons.
Blomster alle maae henvisne,
Hvor i Støv de fæste Rod,
Og selv varmest Jord maa isne,
Under Vinter-Jettens Fod ;
Derfor visned, isned, døde,
Han, som i sin Morgenrøde
Var en Blomst med Luekalk !
Efter Kongedybets Torden,
Efter Kongeskyens Lyn,
Opgik Solen over Norden,
Til et prægtigt Morgensyn :
Som en Glød, der havde ulmet
Under hele Verdens-Mulmet,
Den sit Fængsel giennembrød !
I sin Glands, fra Moder arvet,
Skjalde-Solen, født paany,
Til Skinfaxe regnbufarvet
Skabde om den sorte Sky,
Klædte Bjergene i Lue,
Saaed Guld paa hver en Tue,
Sleb til Speil det store Hav.
Det var Fimbul-Vinterdage
Trindt i Nord med Frost og Kuld
Sove-Hjerter uden Mage
>
Laae paa Rad i Dun og Uld,
Mærked neppe Torden-Braget,
Mindre Straale-Dands paa Taget,
Over Hav og Klippetind!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
