Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
AANDELIG VUGGEVISE
IForaaret 1844 kom der en mærkelig Krise i Grundtvigs indre Liv.
Den Sygdom, hvorunder han havde skrevet Mindedigtet om Albert
Thorvaldsen, var begyndt som en uskyldig Faaresyge. Men den »slog
ind« og bragte hans Hoved i Uorden, saa at han en Tidlang truedes
af en lignende Sindsforvirring som den, han havde haft i Vinteren
1810—11. I denne Tilstand hjemsøgtes han af haarde aandelige An
fægtelser og sad ofte stum med forstenede Træk til Sorg for sine
nærmeste. Hans eneste Datter, Meta, som han elskede overmaade
højt, søgte forgæves at trøste ham. Naar hun smilte til ham med
taarefyldte Øjne, kunde han rejse sig af Stolen, lægge Haanden paa
hendes Skulder og vandre op og ned ad Gulvet med hende, mens
han sukkede : »Det er saa tungt! Det er saa tungt !« — For at vinde
Helbred og Livsmod tilbage gjorde han om Foraaret en Rejse til
nogle af sine Præstevenner i Sælland. Først var han hos Peter
Rørdam i Mern i Sydsælland, senere hos Gunnißuscki Stifts
bjergby, Vest for Holbæk. Og her oplevede han et hjerteligt Gennem
brud, der atter gav ham Glæde i Troen. En Dag, da de to Venner
var gaaet op til et lukket Lysthus, som Busck havde bygget paa Præ
stegaardens Mark med vid Udsigt til alle Sider, var det at fornemme
paa Grundtvig, at han blev mildt bevæget ved at se Sællands dejlige
Marker og Skove i Majens Pryd. Da greb Gunni Busck Lejligheden
til at bekende Troen og bede et Fadervor og ved disse Ord smeltede
Isen om Grundtvigs Hjerte. Han bad Busck tåge Pen og Blæk for at
skrive, hvad han fremsagde. Det var den senere saa bekendte »aan
delige Vuggevise« : «Sovsødt, Barnlille«, som Grundtvig havde
begyndt at digte i Mern, men først nu kunde bringe til Ende, som
et vinget Fadervor fra et Barnehjerte, der var løst af en lang og tung
Dvale.
Digtet blev første Gang trykt iPsalmer og Sange til Julen,
samlede af J. F. og Th. Fenger (1845). Men det skal her gengives
sammen med Hovedindholdet af et Brev, hvori Grundtvig den 6.
August 1844 meddelte det til P. Rørdam (trykt i H. F. Rørdams
Peter Rørdam, II Del, Side 10—13).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
