Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skov-Hornets Klang
34
Apostel* den hjertelige, den i hele Middelalderen mageløse
Ansgar, sit Danske Sæde, saa det er i sin Orden, at I ogsaa
skolehistorisk blive Danskens Banner-Mestere og Mær
kes-Mænd,ja, saasandtsom I er vaagnede i Folke-Aanden, i
Nordens Kæmpe-Aand, da kan og vil I ikke taale, at Nogen, i
hvad der er ægte Dansk, har enten For-Spring eller For-
Trin for Eder, men giøre endnu eet Kæmpe-Skridt, der
godt kunde giælde for To, maa vække vor Beundring og vil
sikkert ikke savne Efterligning iblandt os I
Ja, jeg er en Sællandsfar i mange Ledd, ogdybtharjeg
sørget derover, at den Danske Høiskole ei hævede sig først
i Hjertet af Sælland, i det deilige Sorø, hvor Pladsen er af
stukket af Forsynet selv, hvor alle Midlerne er i Overflødig
hed tilrede, og hvor altsaa kun Lysten, eller Modet eller
Kræfterne fattes; men nu seer jeg det, at hvor Danmarks
RigeogDanmarksKirke oprandt, der maa ogsaa Danmarks
Skole opbygges! I Kongeriget synes vi dømt til kun at
efterligne hvad vi see, kun i Hertugdømmet har Dan
sken Mod til at ligne sig selv, saa der maa Dansken, som
Halvfremmed, vinde Kongerigets Beundring, og som Halv
fremmed maae vi efterligne den før vi kan taale at see, det er
dog igrunden vort Eget.
Derfor, op, I Danske Mærkes-Mænd, Haaand paa Vær
ket! Lad Dannebrog vaie stolt paa Høiskolen, 1 grunde,
som den vaiede paa Bølgen blaa, endnu i Konge-Dybet,
trods Havets Elephant og Englands den største Vove
hals, men som Dannebrog vil aldrig vaie mere, hvis ikke en
Dansk Høiskole snart lærer Folket at skatte og at bruge
sit Modersmaal, og med Folke- Aandens Kraft at forfægte
sin naturlige Ret ikke blot til at b 1i ve v e d at tale Dansk, men
at tiltales, at raadspørges, at høres og at føies, at styres og ledes
paa Dansk, saa de Fremmede, efter Ordsproget, maa stikke
Fingeren i Jorden og lugte hvor de er, lære at synge med de
Fugle, de er iblandt, eller lære at tie, Skik følge eller Land flye!
Og Alt hvad jeg, som giennem en Menneske-Alder med Flid har
arbeidet mig ind idet Danske Moders-Maal, og i den Nor
diske Kæmpe-Aands Billed-Sprog og Tanke-Gang, Alt
hvad jeg kan bidrage til, at Eders Danske Høiskole kan
blive en »Mimers-Brønd«, hvortil Konger ride, for at søge
Raad, det skal være uspart; thi for min Person har jeg intet
Ønske meer i denne Verden, saa jeg ønsker kun at leve lidt
endnu, for ikke at tåge med mig i Graven hvad der gav mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
