Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelighed og Christendom
83
met og altid, under Mishandlingen af de Christne, forudsat;
men er det Modsatte, er Kiærlighed og Sandhed i Chri
stendom mens Aand, da følger deraf ikke blot, at den kan
aldrig enten med List eller Vold ville udslette eller undertrykke
nogen Folkelighed, men deraf følger ogsaa, at den er meget
ilde tjent med, at det giøres i dens Navn, som Papisterne
unægtelig gjorde det.
Det Sid ste maae vi her vel lægge Mærke til, thi medens vi
Prostestanter ligefra Begyndelsen har erklæret Papister
nes sædvanlige Fremgangsmaade med at christne Folk og Riger
i Middelalderen, for aldeles uchristelig, saa har vi dog lige
indtil nu bildt os ind, at hvor det nu engang var skedt, hvor
et Folk med List eller Vold engang var bragt til at lade, som
det heelt og holdent var indtaget og giennemtrængt af Christen
dommen, der var det ikke blot tilladeligt men nødvendigt med
M a gt at vedligeholde det paatvungne eller paalistede christe
lige Skin.
Først da, naar vi indseer, at dette christelige Skin er hverken
til Gavn for Folket eller for Christendommen, men til
største Skade for Begge, først da kan vi stræbe paany at sætte
Christendommen og Folket i det fri Forhold til hinanden, som
hos o s var det oprindelige, og som vi maae tilstaae burde været
det allevegne, hvor Christendommen kom hen.
Den nemmeste Maade at komme til denne Indsigt paa, er nu
at stirre vist paa Christendommen og overbevise sig om, at
den ingenlunde, som Papisterne meende, er en ny Guds-
Lov, der vil beherske hele Verden, ligesom Mose-Loven
beherskede Jødeland; men at den er et himmelsk Evange
lium, et mageløs godt Tilbud, som tjener til alle deres,
men ogsaa kun til deres, Fred, der godvillig troende mod
tage det. Dette er den gienneste Vei til at linde al muelig An
vendelse af Tvang eller andre verdslige Midler til Christen
domme ns Sag skadelig paa begge Sider, da de Vantroe natur
ligviis ei har mindste Gavn af Evangeliet, og bestyrkes nødven
dig i deres Mistanke og Nag til det, jo mere man stræber at
paatvinge eller paaliste dem det, som en stor Skat og Her
lighed.
Giensti bliver imidlertid, ogsaa her, efter Ordsproget, let Glip
sti, thi man kan baade indrømme og indsee, at Christendom
men, som et Evangelium, naturligviis kun nytter dem, der
godvillig modtage den, og maatte for sin egen Skyld ønske al
Tvang borte, og man kan dog indbilde sig, atChristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
