Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
123
Skjald, saa er min Stilling, trods al dens Folkelighed, dog saa
besynderlig eremitisk, at hvor det giælder om øieblik
lig giennemgribende Virkning paa Folket, maa jeg være
ligesaa tvivlraadig, som jeg i alle andre Henseender er sikker
i min Sag.
Under denne piinlige Tvivlraadighed overraskedes jeg, saa
velsom hele Verden, af den Franske Omvæltning, som jeg
først havde ventet efter Ludvig Philips Død, og havde aldrig
tænkt, skulde vælte en stor Steen fra mit Danske Hjerte,
men det gjorde den dog, thi nu saae jeg strax, at for det
Vær ste, for Danmarks Forraadelse til Tydskland, kunde
jeg nu omtrent være rolig, da hverken Slesvig-Holstenerne nu
længer vilde kunne skjule Skalken, eller selv det Tydske
ste Ministerium lettelig vove at kaste Danmark i deres
Arme.
Hvad jeg derimot! ikke forudsaae, og hvad neppe nogen uden
Forsynet kunde forudsee, var, at det skulde gaae Slag i Slag
med Opløsningen af den Haardeknude, som sex Aarhundrede
har været om at binde, ogatOmsvinget hos os, skiøndt far
ligt nok, skulde være længere fra Omvæltning end ellers
nogensteds under Solen, saa allerede nu staaer vor Danske
Konge med aabenbaret Kiærlighed i Spidsen for sit trofaste
Folk, og allerede nu er den store Danske Forening igrun
den stiftet, saa at sige paa Opraab fra de Siesvig-Ho]steenske
aabenbare Oprørere.
Jeg har nu vel aldrig været kortsynet nok til at oversee, hvad
Slesvig-Holstenerne har i Ryggen, og jeg kan umulig være let
sindig nok til at tænke, at der til et Folks Gi enfø deise ei
behøvedes andet end en fortvivlet Dødskamp, saa jeg maa
nødvendig, hvad end Kiøbenhavnerne tænker og siger, blive
ved, som en fribaaren Sællandsfar, at indskærpe mine Lands
mænd paa begge Sider ad Beltene, at Faren, Danmarks og
Danskhedens Fare, er endnu langt fra at være overstaaet,
Danskernes Fred og Frihed er langtfra at være vundet blot
ved Slesvig-Holstenernes Nederlag og Rendsborgs Gientagelse,
som jeg, med alle Danske Kiøbenhavnere, sikkert forventer,
men just derfor maa jeg ingenlunde fortie, at der dog ogsaa i
mine Øine er gjort et Kæmpe skridt fra Afgrunden, paa hvis
Rand Danmarks Rige, og dermed Danskhedens eneste Fodfæ
ste, ravede. Ja, det er et Kæmpeskridt, hvorved Kongen og
Folket, der sjelden stod saa langt fra hinanden, som for en
Maaned siden, allerede nu staae hinanden saa nær, som neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
