Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
131
vel vanskeligere end i Slesvig, hvor Plattydskerne har vant
sig til at høre Høitydsk i Kirken, hvor Mange af de Danske
baade i Kirke og Skole er optugtet til at foragte deres Mo
dersmaal, hvor Angelboerne har glemt det Ene, uden at lære
det Andet, og hvor endelig Friserne holde fast ved deres Tunge
maal, uden at det dog er blevet enten Kirke- eller Skole-
Sprog.
Heraf maatte vi imidlertid ingenlunde lade os afskrække fra
at gaae den naturlige, eneste rigtige Vei; men vel paabyde de
store Vanskeligheder al muelig Forsigtighed, saa vi ikke nøde
Godt i Ondt, men nøies med at sætte det Bedste i levende Be
vægelse, og overlade Resten til Folkene selv, til Fremtiden og
Forsynet. Overalt skulde vi da sørge for, at Præster og Skole
lærere var hiemme i Folke-Sproget, hvor de ansattes, og
blandt Danskere maa Skole-Sproget nødvendig være
Dansk, men har Kirke-Sproget der hidtil været Høitydsk,
da maae Præsterne ogsaa kunne prædike deri, og være forplig
tede til at giøre det hveranden Søndag, saalænge der findes
Tilhørere. Hos Plattydskerne maa ligeledes Skole-Spro
get være plattydsk, og, da Kirke-Sproget der allevegne længe
har været høitydsk, maa det ogsaa vedblive
Søndag, medens naturligviis ogsaa al Kirke-Tvang og Skole-
Tvang ophæves, saa hvem der ikke er fornøiet enten med Spro
get eller Lærdommen i den offenlige Kirke og Skole, frit kan
søge sin Oplysning og Opbyggelse, hvor han venter at finde
dem. Hos Friser og Angelboer maa det endelig overlades
til Præsternes egen Skiønsomhed, hvormegen Brug de med
Nytte kan giøre af Folkesproget, medens de naturligviis maae
kunne og ville bruge Høitydsken, som det eneste, hvori Al
muen fra Barnsbeen har været tiltalt om gudelige og aandelige
Ting.
Tages dette iagt, da vil Misfornøielsen være übetydelig, og
snart hendøe, men Fornøielsen ved at høre store og underlige
Ting paa sit Modersmaal daglig voxe, og derved hele den store
Opgave lettes betydelig.
Ved den almindelige Lovgivning kan vel ikke anvendes uden
Dansk og Plattydsk, men ved Friserens Hjemting maa
dog hans eget Sprog herske, og ved et folkeligt Forligelses-
Væsen maa Rettergangen saavidt muelig forebygges. Alle Med
lemmer af Overretten og Sagførerne maa kunne tale og skrive
baade Dansk og Plattydsk og i det mindste een af begge Slags
maa tillige kunne Frisisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
