Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
137
At uforsonlige er Krig og Fred,
Derfor os Sort paa Hvidt gav Dødning-Skolen;
At det er Kamp, som Fred opholdes ved
Og er det bedste Storværk under Solen,
Det følde Folk fra Arildstid i Norden,
Forligde dem, som Frugtbarhed og Torden!
End er det Danskens Art og Danskens Held
At elske og opnaae det Fred egode,
Men ham, som alle Trolde slaaer ihjel,
Ham Dansken hilser immer vel tilmode,
Og føler dybt, det Jetter er og Trolde,
Som al Ufred paa Jord igrunden volde I
Derfor, mens Bøgen groer ved Sund og Belt,
Og Bølgen blaa besynger Nordens Skove,
Skal Danmarks Skjoldmø kysse Nordens Helt,
Og færdes kæk med ham paa Tro og Love,
Og gyldne Hjerter mellem Løver stærke
Skal være hele Nordens Skjoldemærke!
Og hvad hver Christen Sjæl sig fryder ved,
Er himmelsk kun hvad sig i Nord mon speile:
Den aabne Feide og den skjulte Fred,
Med Seiers-Haabet, som kan aldrig feile,
Hvor Gylden- Hjertet er som Morgenrøden,
Og Løven stærk som Liv, der leer ad Døden !
Derfor, I Sønner af min Ungdoms Viv !
Og Sønner alle af vor fælles ModerI
Gaacr hen og vover eders unge Liv,
Hinanden troe, som Syster kæk og Broder,
Som Nordens Kæmpe-Aand og Danmarks Lykke,
I Krig for Fredens Blomst i Bøgens Skygge !
Saa kæmped jeg, vel kun med Aandens Sværd,
Som ei et Håar kan synlig overhugge,
Men kæmped dog i Nordisk Herrefærd,
Alt længe førend I blev lagt i Vugge,
Og kæmper end, med Haab i Lys og Skygge,
I Pagt med Nordens Aand og Danmarks Lykke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
