Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
144
Dansker ligesom De, og har, som De hører, dog, Gudskeelov!
ikkeglemt mitDanske Modersmaal overTydsk og Latin, Ebraisk
og Mesopotamisk, og har, som jeg haaber, De skal høre, heller
ikke glemt mit Fæderneland, det gamle Danmark, over alle
de nye constitutionelle Monarchier med demokratisk Grundlag
i Luften, eller glemt det hjertelige, trofaste Danske Folk over
Manden i Maanen med samt hans Kaalhoved, men har alle
mine Dage, og vil alle mine Dage stride til det yderste for det
Danske Tungemaals Liv og Ære, for Danmarks Lykke og
for det Danske Folks Bedste. Ja m. H. jeg har kun to Søn
ner i alt og de er groet op imellem mine mange Bøger, og hvad
man seer, det lærer man, saa de har ogsaa vænt dem til at gnave
paa Bøger og slikke Penne, ligesom deres Fader, men saa snart
de hørde, at gamle Danmark, det Danske Folk og det Dan
ske Tungemaal stod i Fare for at beskæmmes og ødelægges af
Tydsken, da smed de baade Bog og Pen og foer afsted at vove
Liv og Blod for Dans kh eden, og jeg tænker i det Stykke
ligesom mine Sønner, saa jeg smider ogsaa baade Pennen og
Bøgerne, for at værge om Fæderneland og Modersmaal,
vel ikke just med Sværdet i Haanden, men dog ogsaa med et
Sværd, med Sværdet i Munden, som de, der kiender mig, veed
er slebet skarp mod Tydskeriet og mod Alt hvad der vil be
skæmme eller ødelægge hvad der er det Danske Hjerte kiært
og dyrebart.
Turde jeg nemlig troe, at det ægte Danske i alle Maader
vilde, ogsaa foruden mig, finde Talsmænd Nok paa Rigsdagen
og altid faae de fleste Stemmer, see, da vilde jeg allerhelst blive
siddende hjemme i mit Lukaf og skrive paa »Danskeren«
som De kanskee nok veed, eretpæredansk Ugeblad, jeg giver
ud, thi vel klodser det ikke at sidde og prikke med en Pen, og
man veed ikke engang, om nogen Anden vil læse hvad man
skriver; men det er dog meget morsommere at sidde og sige
ved sig selv alt hvad der falder en ind, uden at der er en Hund,
der giøer ad det, meget morsommere end paa Rigsdagen at staae
til Munds med Folk, der godt kan være saa glubske, at de er
nær ved at sluge en.
Naar derfor jeg paa mine gamle Dage ønsker at være Rigs
dagsmand, da kan De være vis paa, det er ikke for min egen
Skyld, men ene og alene for Danmarks Skyld, thi jeg kan jo
tale frit og tale høit og tale Dansk baade her og hvor jeg vil,
ligesaa godt som paa Rigsdagen, og hvordan jeg kan tale, det
har Folk i Kiøbenhavn hørt nu snart i fyrretive Aar, saa det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>