Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
Skue spil, kun beregnet paa Klap og Tidsfordriv, paa Kost
og Tæring og endelig paa Naadsens Brød og en honet Begra
velse.
Derfor maa jeg begynde med at sige saa alvorlig og vidne saa
gyldig, som Pennens Vilkaar tillade, at hverken har jeg op
givet eller kan jeg nogensinde opgive den Danske Sag, fordi
den i mine Øine, skiøndt det vil sige meget, er ligesaa lykke
lig igrunden, som den paa Overfladen synes fortvivi et og
som den, selv i alle Verdens u tyd ske Øine, er god og retfær
dig; men derfor er jeg dog saa langt som mueligt fra den nar
agtige Indbildning, at enten min tandløse Mun d, om den end
stod vidaaben paa Rigsdagen eller min skrattende Pen, om
den saa var endnu langt ægtere engelsk, end den, desværre
er, skulde kunne vende enten Vind eller Strøm, for ei at tale
om de mageløs stædige Styrmænd !
Men hvad er det da, jeg stoler paa, naar jeg endnu, midt
under den gruelige Vaabenstilstand, midt under Døds
sukket fra det Danske Slesvig, med Øiet hæftet paa den
Slesvig-Holstenske Regiering, der i Kongen af Danmarks
Navn grander Staten Slesvig-Holsten paa det berømmelige Op
rør, med Øiet fæstet paa det Ministerium, der har sluttet
Vaabenstilstanden og taaler at den aabenlyst misbruges til at
grundfæste Oprøret, og forlanger desuagtet, som en sat Retr
den blind este Tillid af den Danske Rigsdag og det Dan
ske Folk, og synes kun at møde übetydelige Indvendinger;
og endelig med Øiet hæftet paa den saakaldte Gru nd lov for
»D an mark og Slesvig,« der langt mere ligner et Skiøde paa
Godser i Maanen; naar jeg, trods alt dette, og trods alt, hvad
dermed følger og deraf flyder, endnu lader min Danske Mund
og Pen seile deres egen Sø tvertimod Vind og Strøm og alle
Styrmændenes Bestik, og siger trøstig: saa høi en Sø har vi
Danske Gutter seilet før og kuldseilede dog ikke, men slåp,,
om end lidt dyppede, dog lykkelig iland og fik vores paa det
Tørre!
Hvad jeg stoler paa er vel hverken den gamle Historie eller
den ny Aabenbaring, som de Lærde har gjort dem lystige
over og de Pæne rympet Næse ad, for uagtet al min Kiærlig
hed til Danmarks gamle Historie, troer dog Ingen mindre
end jeg paa de Dødes Heltegierninger, og uagtet al min Tro
paa Aan den i Nordens Skjalde-Syner, veed jeg dog godt at
alt Billedsprog er tvetydigt, men det er dog rigtig nok hvad man
ogsaa kalder »en gammel Historie< om «Nordens Aand og
Grandtvigs udv. Skrifter IX 149 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
