Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
160
at vor kiække Ungdom har slaaet ærlig til paa Tydskerne, naar
de bare fik Lov, thi de er jo nær ved at blive fortvivlede over,
at de ikke maatte blive ved, mens de var ad, og var meget godt
jfærd med at lære Slesvig-Holstenerne Krebsgang ogTyd
skerne Dansk ; saa etDanskOrd paa Rigsdagen, som kunde
faae Krigen med Tydskerne til at gaae efter det Danske Folks
Hoved og Hjerte, det vilde være Guld værd, selv for Tydskerne,
som derved vilde ikke blot faae Leilighed til at skrive nye Bø
ger, men blive nødt til at tænke nye Tanker!
See, det var nu Krigen og den saakaldte Slesvigske Sag,
som dog uopløselig hører til den Danske Sag, saa derom maa
endelig tales et godt Dansk Ord paa Rigsdagen ; og naar vi saa
kommer til Grundloven, som der skal staae i, baade hvad
Kongen ad Danmark og alle Hans Ministre maa rette dem
efter, og hvad Friheder og Rettigheder alle Danske Folk,
men fremfor altingenTydskere, herefter skal have i vort gode
gamle Fæderneland, da kan De jo nok vide, at de lærde Her
rer, som altid skriver saadant noget ud af femten eller femhun
drede fremmede Bøger, de har ført mange vildfremmede Ting
ind i Udkastet til det Danske Rige s Grundlov, og Alt hvad
der nu passer til Danmark og det Danske Folk, som en knyt
Næve til et blaat Øie, det maa jo, naar det skal gaae godt, feies
ud den samme Vei som det kom ind ; men det vil nok holde
haardt, for hvad de Lærde har brudt deres Hoved over og lavet
med deres Penne, det holder de paa som deres Øiesteen, saa
skal noget kunne trykke dem, da maa det være et ægte Dansk
Ord, der bliver stærkt selv i en tandløs Mund ved at have hele
den virkelig Danske Folke-Steinme i Ryggen. Her giælder
det da aabenbar om en Mund, der tør sige Ordet ud, og blues
ei derved, tør sige alle de lærde Herrer det reent ud af Posen,
at om saa Dansk var det allerdaarligste Gods paa hele Jorden,
og i Maanen med, saa duer dog kun det Danske i Danmark,
og saa er det Danske Folk dog vel fornøiet med sit eget, saa
godt eller saa daarligt som det er, og vil derfor ogsaa baade
have og beholde sit eget, saalænge som Gud vil!
Nu vil jeg ikke opholde mine kiære Landsmænd og ærede
Vælgere længer idag, men slutte med et lille Ord til Sællands
Bønder, som gamle gode Venner! Jeg har nemlig hørt, at de
»nye Bondevenner* skulde have sagt, at jeg var ikke at lide
paa; men hvis de virkelig, som jeg dog nødig vil troe, har sagt
det, og hvis de, som jeg vil ønske, er selv at lide paa, da kien
der de mig aabenbar ikke ret; thi dels har jeg nu i fyrretive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
